Is it Snowing in Space 1 dec.

The Prelude.
Its a cold november night, icy cold. and its dark in the waitingroom, but it dosnt mind me, cause im a Robot. We dont feel anything and we have many types of visual means so darkness, isnt that dark.
Normally i live to serve my masters, but now i dont serve anyone no more. What is to become of me...

The harddrive of the old model T.SA. 31 or Says as they where commenly know as. Was buzzing loudly, in the hospital waiting room. It had been told to stay there a few hours ago, and it was not likely to get new order anytime soon again. Since its master just passed away. The Buzzing stopped a moment, when a doctor came by. But it continued again, soon after he left.
The Says Robot shut down from powershorties, early that same morning.

There we are... all set and the power is back on, it should be hearing us now.
I open my eyes, to what looks like the hull of a recycler spacecraft.
Yes it is a recycler. Its powercopling has a resonace frecrency only the imperial RM.MS1 have. it must be then. But how and why.
Look over here, Says!.
says a man nearby. I am you new master. my name is Lord Daver.
and this is my young apprentice Yoga.
I take a look in the direction. To get a more sensory perseption of who might claim to be my master. Truely the look of a master, even that of a Jedi. But there are no Jedi left, or so i was programed to believe...
Hi, i am Yoga. Do you have callsign, Robot?
Yes my callsign is, Kinane...
Sorry to ask you, my masters. But where are we? how long how i been out and is there anywhere i can lubricate my joints i am feeling all stiff.

Wait wait robot, i said wait hold still. Dont try and move yet, we havnt had a chance to put on your legs yet.
Kinane was hanging in a strap on the wall. Inside a remodulated Rycycler type MS1´s cargohold.
No legs.. i have no legs... ohhh no i really dont have any legs on. Help, help, somebody help Robot abuse. can anybody hear me, please. Kinane´s high pitched voice shut of for a moment. but started soon after, when it saw his legs in the arms of Daver.
Thats mine you thief give them back i say, please can i have my legs.
Yes. now shut up a bit, i still have headache. Winning you in a drinking-poker contest, with a Doctor was hard. Listening to you whining, is even harder.
Now i get it, thats why i was winning so easy, he was trying to get rid of you. And the only way to do it, was to either win some money. So he could buy a ticket, and get far away from you. Or he was trying to loose you on purpouse. and the way he was playing, i would say its the last choice. Now shut him off again Yoga, and help me with these.
Yoga fliped a swicth on Kinane and the there was silence once again.

Why did we have to take him? master Daver. Yoga asked
Because i sence the force inside it Yoga. thats why.
But that cant be Master, robots dont have blood. And the midiclorians, only reside inside blood of living things. Thats what you told me, master Daver.
True i told you that once, but maybe i was mistaken. This has never happen before, just maybe Kinane is alive somehow



1. december.

om bord på den Imperiale recycler RM.MS1-141R
Jeg kan ikke finde manualen, hvor har du smidt den Mester?.
Yoga stod med hænderne dybt begravet et stort bundt ledninger.

Jeg smider intet, jeg lægger altid alt pænt til side, Yoga. Det ved du da.
Lød svaret fra Daver, hans mester.

Men mester, jeg kan ikke finde den i arkivskabet. Du må da kunne huske, hvor du sidst har brugt den... eller hva.

Ja, jeg brugte den. Da vores forbrændingssystem sidste gang brændte sammen. for en uge siden på Tatooine. Læste den imens jeg var på toilettet. åhh nej, der var ikke mere Toilet papir tilbage.
Nu husker jeg det. Arrgghh Vi kommer aldrig hjem igen. og det betyder og at de 2 reprænsentanter fra Coruscant, ikke vil betale vores penge for transport af dem og deres Goods. Det er også sidste gang, vi lader Kinane om at købe ind.

Men mester, så svært kan det vel heller ikke være. Vi er ikke langt fra en bebolig planet, de må da kunne reparere skibet ik.
Vi skal bare holde håbet oppe, Kraften skal nok lede os på vej.

Der lød en dyb bulrende tone og i det samme rykkede hele skibet sig kraftigt.

Forbandet, det var et Gausskud der røg tæt over vores bov. Daver rejste sig fra gulvet og skyndte sig ud i cockpittet. Hvor han satte sig hurtigt til rette og lod kraften styrre hans hænder, hvilket gik pænt stærkt. Men der var ikke meget at gøre.

Prøv om du kan få den til at virke nu, Daver´s stemme lød rolig på trods af deres problemer. Giv den et spark, det kan være det bare er rust.

En kvindlig stemme over Computeren sagde så. Overgiv jer og lev. Vi er jer overlegne i styrke og antal. Og små glimt på raderen så ud til at give Kvinden ret.

Yoga gav fortvivlet pulten et spark, men det var nytteløst også selv om de kunne flyve videre. Det var sjældent, man puttede Gauskanoner på langsomme skibe.

Vi overgiver os, Daver havde også indset deres problem og lod derfor dem borde.

De 5 blev ført af 8 pirater væk igennem, hvad der tidligere havde været et imperialt Slagskib. Men nu lignede en skrotplads, genbrugt i det uendelige.
kort tid senere stod de så alle bagbundet. Foran en grov muskuløs, men flot udseende Kvinde. Hun havde store bryster, som var pænt fremhævet af en gult bånd. Båndet gik ned fra hendes nakke og rundt om livet. Hun bar en Rødt malet panser rustning, tydligvis skåret til af en uheldig stormtrops rustning.
Før dem ned til briggen, med mindre miderne har noget at sige, Har i?
Hun talte med en tydelig stemme, der lod sig forstå. Hvis de sagde noget forkert, at hun ville gøre det af med dem. Alle 4 mennesker rystede på hovedt, de havde tabt for nu.
Kinane derimod fattede ikke signalet til at holde kæft, og begyndte så straks at bede for dens nye mestres liv.
Hvilket endte med et signal fra hende og en laser salve fra piraterne. og et ynkeligt Bip fra en Robot i hundrede stykker...
hvad gør vi nu, spurgte Yoga, senere i deres celle.
Vi venter til i morgen. Sov godt, vi for brug for vores fulde styrke i morgen.

2. December
Daver vågnede til lyden af en lem der blev åbnet. Den knirkede som om den aldrig var blevet smurt og det var heldigt at han ikke havde taget sine ørepropper ud efter han havde lagt sig natten foer. Den ene representant holdt sig for ørene, som om en havde affyret en raket lige ved siden af ham. Også Yoga skreg op i smerte, og råbte. Er det her torturen som allerede er startet, men det var blot deres usle morgenmad der blev kurret ind på gulvet. under det lille stykke rådne brød lå en meddelse fra en ukendt person. På den stod der.
Spis denne seddel efter i har læst den. Tak
Jeg er hemlig agent om bord på pirat-prinssesen Yrla Forlurlla's moderskib. Jeg kan ikke hjælpe jer lige nu, men har samlet jeres robot igen og vil gerne vide om den har en off-knap, den snakker konstant og jeg vil helst ikke opdages. lige nu er den bundet i motorrummet hvor den heldigvis ikke kan høres.
Daver som var den første der læste besked og var derfor også den der fik den bedste mad af de 4.
Ingen af dem var dog slutne nok til at røre ved det lille stykke rådne brød.
Omkring en time senere blev der åbnet for celledoeren og en tyk skummelt udesenede væsen kom ind og mumlede et eller andet og gik ud igen. Havde det ikke vaeret for Davers gode tankelæsningsevne havde de aldrig haft en ide om at han ville have de skulle følge efter. De fulgte lydigt med da der uden for døren stod 4 pirater med hævede gævere. Den tykke mumlede igen. Og Daver rakte en hånd i vejret, hvilket de fleste ved betyder stop. De var blevet ført frem foran den flotte kvinde som de nu viste hed Yrla
Hun sagde så med en hvilsende stemme. Hvor er i på vej hen og hvad skal i der?
Daver svarede hurtigt, at de var på en top hemlig mission for kejseren af universet. hvilket ikke passede men ville få hende til at tænke en ekstra gang inden hun skød dem. Og det virkede også meget overbevisende på hende for hendes øjenbryn gled opad som om hun nu var blevet nysgerrig. Daver forsatte, Hvis de er klog deres højhed forslår jeg at de lader os gå igen. Jeg ved dette vil være en god gerning, hvilket de nok ikke er meget for at udføre, men hvis de ikke lader os slippe vil de blive jaget til deres dages ende.
Hun gispede uhørligt. Men kunne ikke vise dem hun var nervøs, det var sjællendt smart at gå imod kejseren. Så hun valgte at følge Davers råd. Men på en betingelse. Drengen bliver her sagde hun. Han kan opvarte mig, indtil deres mission er overstået.
Daver lagde mærke til hendes stemme nu havde en mere behagelig klang og kiggede så spørgende på Yoga der var så fornuftig at holde sig mund. Yoga nikkede, han viste at kraften havde det med at virke på en underlig måde. Og dette var altså såden det skulle gå for ham. Han viste også at der ikke ville gå lang tid før han ville blive sammenført med sin mester igen. De 3 andre blev ført tilbage til deres Recycler. Og derefter forsvandt de ud i dette tomme rum.
Yoga stod nu alene foran den smukke piratprinssese, hun vinkede ham frem. Og han adlød stille og roligt, han ville helst undgå alle former for afskraffelser for enhver pris. Senere blev han ført tilbage til cellen hvor der nu lå en ny seddel. sammenkrøllet i en brødstump i hvad der nu var et betydligt bedre måltid mad som han hurtigt guflede i sig.
På seddelen stod der.
Jeg kontakter dig senere, lige nu er jeg i motorrummet hvor jeg planlægger at blive indtil jeg har fundet den off-knap. Du kan banke i gulvet da du befinder dig lige over mig. så ved jeg du har forstået du er ikke alene. Yoga bankende i gulvet en gang hårdt. og der blev banket tilbage igen. Træt af dagens ydelser for Yrla, faldt han hurtigt i søvn.

Værre var det for Daver, der slet ikke kunne sover af bekymring for hans elev.

3. December
Yoga vågnede igen, af støjen fra den knirkende lem. Men denne gang var der igen seddel at finde.
Maden var heldigvis spiselig dog kun lige. Han spiste hurtigt op da han regnede med at få brug for al den næring han kunne få. Få minutter efter han havde spist færdig kom en vagt og åbnede doeren, denne gang var kun 2 pirater med som eskorte, og Yoga overvejede om han skulle prøve at flygte men kom i tanker om Kinane som nok ville vaere ret svær at få med, ved et flygtforsøg.

400 lysår væk om bord på RM1 stod Daver ved computeren og forsøgte at kontakte Jedirådet dog uden held. En eller anden havde fjenet deres sub-rums radio, uden den kunne de kun kontakte andre inden for godt 500 kilometer. Ingen af representanterne var til nogen hjælp så han ville fuldføre sin mission og tage tilbage til Pirat-Moderskibet. Dette ville dog nok stadig tage ham omkring 3 dage bare at komme frem.

Yoga valgte at tage det med ro, han kunne måske lære noget nyt af sin tilfangetaglese. Han blev ført frem foran Yrla igen, hun startede med at give ham et bundt tøj. Og bad ham tage det på, efter han havde fået et bad. En vagt førte ham ned af en gang og ind på et flot udsmykket rum som han gættede sig til var Yrlas. Døren blev lukket bag ham og han gik ud på et smukt toilet. Det tog ham lidt tid at finde ud af at tænde lyset da man skulle trykke på en knap. Normalt ville det have været stemmestyret, men dette var et ældgammelt slagskib og ikke en særlig god type af dem. Men badet var forfriskende og han så flot ud i pirattøjet.
Resten af dagen gik med at løbe, frem og tilbage imellem Køkkenet og kommando rummet. Han ønskede det var ham der havde kommandoen, men tænkte det var nok ikke helt sjovt afligevel for der var mange svære valg for Yrla. De passerede en meteorstorm og hun havde da valget imellem at prøve at styre igennem eller blive forsinket ved at skulle flyve flere lysår udenom. Det blev til en forsinkelse, som hun forklarede ham. Havde de været efter nogen, havde hun nok valgt at flyve igennem. Heldigvis valgte hun den sikre udvej.
Det var et flot syn, at se de mange kæmpe sten flyve forbi. Yrla bad sine skytter øve sig lidt så der var lidt underholding. Yoga tænkte dette var måske en god chance for at vise sin kunnen. Han spurgte Yrla med meget underdanig stemme, om han måtte forsøge sig med et par skud. Yrla kiggede på ham og bad en pirat-skytte om at instruere ham i brugen af de gamle laserkanoner om bord på slagskibet. Han lærte det hurtigt og allerede med sit andet skud ramte han plet, han frydede sig og ramte igen plet med de næste 4 skud. Dette fik Yrla til at grine højt.
Du har lige slået rekorden min lille ven, du har et klart talent for at skyde med laserkanonerne. Så som belønning vil du nu få fri resten af dagen. Du kan frit gå hen hvor du vil bare du altid har en anden pirat med dig, forstået? Yrla havde et stort smil på munden, som om hun var sikker på at han ingenting kunne gøre. Han brugte resten af dagen med at udforske skibet, men han kunne ikke slippe af med sin efterfølger. Så han kunne ikke lave noget ballade eller sende nogen hemlige beskeder. Han var også forbi motorrummet, men så hverken Kinane eller den person som havde banket i gulvet, men han ville nok også undgå at møde ham lige nu. Han faldt glad i søvn, i en ny celle, der var en klar forbedring i forhold til den klamme fangecelle.

4. December
Glad vaagnede Yoga op til endnu en dags tjeneste i Yrla's store pirat haer, dette var sjovere end at vaere Jedi laerling. Eller ihvertfald taet paa, for maden var ikke saerlig frisk og det lod til der gik lang tid imellem hvert bad. Men der skete hele tiden nye ting, saa som i dag. Da Han moedte en tam Rangor paa godt 3 meter i hoejden. Rangortraeneren forklarede ham at han skulle rengoere cellen imens han var ude og gaa med den, paa en oerken planet som de var landet paa. Planeten mindede meget om Taatoine men der var ingen Sandfolk eller rumporte paa denne.
Yoga skyndte sig at rengoere stalden som man kunne kalde cellen. For lugten var mindst lige saa slem som i en kloak, han gled flere gange i de store klaumper moeg. Men paa grund af hans Jedi traening faldt han dog ikke, hvilket var et rent mirakel.
Ogsaa Rangortraeneren var meget imponeret over hvor ren han faktisk stadig var, efter de 2 timer i Rangorstalden. Han bad ham om at kigge forbi hans rum ombord paa slagskibet senere, saa ville han laere ham noget om Rangore som kun faa mennesker viste. Yoga kunne naesten ikke vente det var hans foerste moede med en Rangor, og nu ville en traener ligefrem laere ham om disse kaemper.
Han skyndte sig tilbage til Yrla i kommando-rummet men hun var ikke der. Saa han bad en hoejtrangeret pirat, om ikke han kunne faa sig noget nyt toej og et bad. men det blev der ikke noget af. Han vaskede sig det bedste han kunne i en haandvask paa faellestoilettet der var tilknyttet hans celle, hans evige foelgesvend piraten Naldo grinede da han saa ham igen efter toilet besoeget for han var vaad over det hele og lugtede stadig meget slemt.
Yoga bad Naldo om ikke han kunne vaere lidt alene sammen med Rangortraeneren senere og det havde Naldo ikke noget imod saa laenge han blev tilkaldt igen saa snart han ville tilbage til sin celle.

I koekkenet om bord paa Moderskibet var Kinane igang med at mikse forskellige urter, koed og vin sammen til en omgang vaelling der var den daglige maaltid mad for de ombordlevede pirater. Han havde opgivet, at snakke fornuft med Kokken for laenge siden. Men han var tilfreds med hans arbejde, han var trods alt ikke i hundred stykker ombord paa recycleren. Men han ville helre vaere sammen med Yoga og Daver frem for disse grove pirater der konstant brokkede sig over han braendte maden paa. Kinane havde ingen sans for madlavning, og mindre sans for humor. For han var hele tiden bange for at piratkokken ville koge og spise ham, som kokken havde troet med hvis ikke han holdt sin mund og makkede ret. Saa han gjorde alt hvad han kunne for at goere kokken glad, det var trods alt ham der havde samlet ham.

Yoga sad beskidt i sin celle da Rangortraeneren kom og forbi hentede ham Naldo fulgte med, men kom ikke med ind. Den dag laerte han mange smaa ting om Rangore eks. at de kan lide musik og elsker at spise Murloccer. hvilket er en flyvene race af rumlevede altaende kaempemus. Hans mad den dag var dog braendt paa og smagte metallisk hvilket undrede ham meget. han fik ogsaa lov til at tage noget af den Gamle Rangortraeners toej paa hvilket var rart

5. December
Kinane var igang med opvasken, da han pludselig fik oeje paa Yoga i spisehallen. Han skulle lige til at sige noget da Kokken tog fat i ham og foerte en finger op foran munden. Godt nok var Kinane ikke den mest kloge robot, men han kendte da dette signal og holdt sin mund. Men han kunne ikke regne ud at det var fordi, Kokken var paa deres side.
Yoga sad sammen med Naldo og Rangortraeneren, der begge var begyndt at syntes meget godt om ham. Han saa ikke Kinane i koekkenet, for han havde travlt med at spise og diskutere piratlivet med de to andre. En stor tatoveret fyr satte sig ned ved deres bord og sagde. Goddag lille ven mit navn er Gunner Foer, jeg hoere du er ret sej af din alder. hvad siger du til lidt vaaben traening i dag. Yoga kikkede over paa Naldo der smilede og nikkede tilkendegivende. Yoga sagde paent ja tak. Og Gunner smilte skaevt og sagde. Saadan skal det vaere, pirater er ikke bange for en lille laerestreg nu og da. Jeg hoere lige Piratprinssesen ad om det er i orden, hun har jo andre til at hjaelpe sig, hvis hun skulle for brug for det.
Rangortraeneren Smyth takkede Gunner for hans omtanke og Gunner bankede ham i glad ryggen. De blev siddende i en times tid da Gunner endlig kom tilbage, Saa er den i vinkel. Kom med Yoga, vi smutter ned i traeningshallen. Traeningshallen var egentligt bare et opbevarringsrum, ombygget til at kunne holde de mange haardtarbejdene pirater staerke og ved godt helbred, for i samme rum var et lille rum tiltaenkt til genopbygning af skader af enhver art. Foerst gav Gunner ham en 1,2 meter stav af gult trae, og tog selv en lignede stav op. Yoga spurgte om ikke de skulle have rustning paa, men Gunner grinede bare og langede hurtigt ud efter hans ben. Yoga saa ikke dette slag komme og faldt saa lang han var, med et lille klynk for det var en haardt slag. Gunner rakte haanden ud og sagde, vi Pirater maa blive vant til smerte min lille ven. Man laere ikke noget af ikke at foele sit nedlag vel. Yoga tog fat i hans haand og blev hjulpet op at staa, hurtigt kom endnu et slag som Yoga blokkere hurtigt med sin stav, men faldt igen da Gunner samtidig sparkede ham omkuld. Du skal holde oeje med min hofte sagde Gunner saa, den viser alle slag der kommer. Yoga der havde traenet med stav foer havde ikke taenkt paa dette, men proevede at goere som Gunner sagde. Gunner ventede til han var kommet op at staa og forsatte saa med en lille serie som Yoga denne gang undgik med noed og naeppe. Godt grinede Gunner men han stoppede hurtigt op igen da Yoga pludselig viste ham at han faktisk godt viste hvordan man haandtere en stav.
Gunner udgik dog slagne, og fik Yoga ned paa det haarde gulv igen. Yoga oemmede sig lidt men bed smerten i sig dette var en meget bedre traening end hans kaerlige mester Daver havde givet ham. De fortsatte et par timer da Yoga endlig fik et slag indfoert men det roerte ikke engang Gunner der bare smilede og sagde de skulle fortsaette dagen efter for nu var det tid til mad igen. Yoga pustede ud og gav sig til at gnide de mange blaa maerker.
Han var oem over det hele og maatte igen bide smerten i sig, for ikke at virke svag i oejnene paa piraterne. Men Gunner var allerede ovre ved udgangen og vinkede ham til sig. Yoga humpede over til ham med et smil, der tydeligvis gjorde den store mand stolt. De underdrev ikke i kommando centeret, da de sagde du var som skabt til at blive piratleder. Yoga fik et lys i oejnene og dagdroemte sig til hvordan det ville vaere at vaere leder for disse formidable pirater.

Om bord paa Recycleren var de nu meget taet paa Coruscant, de ville ankomme tidligt naeste morgen. De havde udgaaet flere problemer, men Daver var stadig meget bekymret for hvordan det gik med Yoga. Det havde han nu ingen grund til, for Yoga noed den opmaerksomhed som alle om bord paa piratskibet gav ham. Daver rystede paa hovedet, Yoga skal nok klare sig taenkte han saa. Han havde vaeret en sej knaegt lige siden han foerste gang saa ham, Yoga havde vaeret i slaaskamp med 3 andre drenge der mindst var 1 til 2 aar aeldre og selv om han ikke vandt slaaskampen saa var den lille dreng der blot var 5 aar dengang sej nok til ikke at graede eller give op foer han saa sort.
Yoga som nu var 14 aar var nu meget bedre til at slaas og han ville ikke bukke under for noget som helst. Daver sukkede og koncentrede sig igen om ruten til Coruscant.

Yoga sad maet i sin celle og stank af sved da Yrla pludselig kom ind. Naa lille Yoga, hvordan var din traening i dag? Hun lod ham ikke svare men forsatte, en lille jedipadiwan som dig burde vaere doed nu. Men Gunner maa tydeligt vaeret overbaerende med dig, hun lo hoejt og gik ud igen. Glaed dig til i morgen min ven, smilede hun og sagde paa vejen ud.
Yoga troede paa hende, men sandheden var at Gunner ikke havde holdt igen.
Imens i koekkenet var Kokken igang med morgenmaden, da han hviskede til Kinane som stod ved siden af at han var hemlig agent for Kejseren. Saa nu forstod Kinane hvorfor han havde tysset paa ham.

6. December.
Kinane var stille og roligt begyndt at syntes om at vaere i koekkenet men han var stadig selv til at braende maden paa, men han blev i det midste ikke skaelt ud laengre fordi han havde vist sig uvurderlig i at skraelle de smaa haarde rodfrugter som havde et mystisk navn han ikke kunne udtale med hans gamle software. men hvis han skulle stave det ville det se nogenlunde saadan her ud. Iolenmifdra, De smagte godt havde han faaet af vide, men kunne af gode grunde ikke smage dem selv.
Kokken grinte af hans forsoeg paa at sige navnet.
Ilenmofdre, Iolenmafdro, Eealanmifdra, men Kinane laerte det aldrig.

Yoga vaagnede frisk, men stadig lidt oem op i hans lille rum. Han havde faaet et bivokslys af en vagt, som gav en smule varme fra sig, saa han havde ikke frosset saerligt meget. Men han glaedede sig saa meget til han skulle traene med Gunner igen, at det ikke betoed noget. Der gik heller ikke laenge for doeren blev aabnet og Naldo kom ind. Hva saa Yoga, er du frisk og veludhvilet til morgen. Yoga nikkede glad, han var mere end klar til at faa flere bank. Men Naldo nikkede bare, okay men foerst skal vi lige spise ik! Naldo vente om og begyndte at gaa uden at vente paa ham. Yoga lagde godt maerke til det men dette var heller ikke tidspunktet til flygt, han havde ingen steder at flygte til i stedet sprang han op og loeb efter Naldo. Han naaede op paa siden af ham og tog ham paa skuldren. Naldo spurgte Yoga, er du ikke bange for jeg proever at flygte? Tjoo sagde Naldo med et smil, jeg tror ikke du ville komme saa langt hvis du endlig gjorde forsoeget. Og vi kan ikke laengre se Recycleren paa sub-rums radaren saa din mester er alt for langt vaek til at kunne hjaelpe dig. Ergo du bliver her. Yoga nikkede, han taenkte. Det er heller ikke fordi jeg har lyst til at forlade piraterene lige nu. De satte sig taet ved koekkendoeren og i dag var Kinane sat til at vaere tjerner, da den normale tjerner var blevet syg. Yoga fik et shok, da han saa Kinane med forklaede og hvid hue paa. Han skulle lige til at sige noget men fik fornemmelsen at det nok ikke var saerligt smart i stedet nikkede han med et smil til kinane. Kinane forsoegte at smile igen, men da han manglede de noedvendige muskler i robothovedet blev det kun til et lille nik. Yoga syntes pludselig at der var lys for enden af tunnelen han vidste nu hvor Kinane var og det gav ham haab.

Da han senere faktisk fik vaeltet Gunner om paa gulvet, var han mere end stolt. Gunner var ogsaa meget imponeret, og sagde saa, nu er det vist paa tide vi proever andre vaaben.
Gunner gik over i en skuffe ved vaegen og trak et par snore med 3 kugler paa ud. Dette vaaben bliver kaldt en tri-bola. De bruges til at fange forskellige dyr og humanider med. De kan vaere ret svaere at faa til at svinge rigtigt men du skal goere nogenlunde saadan her. Han svingede tri-bolaen med stor praecision imod et bevaegnede maal han havde sat igang og Robotten faldt ned udbevaeglig til jorden med et hoejt bump. Foerst skal du bare proeve at se om du kan ramme et stille staende maal, men aller foerst skal du laere at svinge den rigtigt.
Yoga tog en tri-bola op og fik den til at svinge over hovedt, men havde ikke nok fart paa og havde derfor kort tid efter Bolaen, rundt om halsen saa han var ved at kvaeles. Heldigvis fik Gunner viklet ham ud af de 3 snore som havde forhindret hans vejrtraekning, Gunner forklarede ham om hvordan man holdt dem stabile i luften. Men det tog stadig en halv time foer Yoga, endelig ramte det stillestaaende maal. Og flere gange blev han ramt i hovedt af de tunge metalkugler inden det lukkes for ham at svinge den korrekt.

Daver var taet paa at flyve forbi Coruscant grundet sin manglede sub-rumsradio det var kun fordi en af representanterne, fik oeje paa den ene maane at de fandt Coruscant. Coruscant havde de sidste 20 aar vaeret under en skygge-maskines beskyttelse. Denne maskine gjorde det at den opsugede alt lys som ville ramme planeten og i stedet udsendte et moerkt lys der til forvaeksling lignede rummet. Saa kun dem der kom helt taet paa ville vide den var der. Dette var en af kejserens teknikkere der havde fundet paa, for at forhindre pirater og rebeller i at finde denne Megaby som Coruscant faktisk er. Det siges at kun 1 % af overfladen er uberoert og det er fordi det er enten vulkaner, geisere eller andre hellige steder. Desuden er Coruscant fyldt med flere forskellige arter end nogen anden planet i hele universet. Daver fik omgaaende lov til at lande, da han endligt var taet nok paa til at vaere i radiokontakt. Jedi-mestre har saerlige evner til at faa hvad de vil. Han landede ved Jedi-raadets hovedkvarter og skyndte sig at forklare alt omkring piratterne og Yoga's uheldige tilfangetagelse.
Men Jedi-raadet ville ikke lade ham flyve igen med det samme saa som han havde planer om. Foerst skulle recycleren vaere under 24 timer karentine, som alle rumskibe der lander der kommer under. Dette goere for at undgaa roevere, sygdomme og andre ting i at forlade den for hurtigt. Han spurgte raadet om ikke han kunne blive sendt afsted med et andet fly, men raadet afslog ogsaa dette. Tiden er ikke inde endnu sagde overhovedet af jedi raadet, den ervaerdige Simbalre, som var af racen Urder. Urdere kan beskrives som, 2-4 meter store lodne fire-armede bjoerne i mange forskellige farver og temperemant. Simbalre brummede truende da Daver begyndte at brokke sig. Du har altid saa meget fart paa Daver, Yoga er i gode haender stol paa mig han lider ingen overlast. Faktisk er det kun godt for ham at komme vaek fra det konstante pres du laegge paa hans skuldre.
Daver nikkede og opgav, det kunne godt vaere han var lidt for streng. Men Yoga brokkede sig aldrig, saa hvordan skulle han vide det. Han gik tilbage til sit vaerelse, paa 158 etage i den storslaaede bygning. Her faldt han hurtigt i soevn.

Yoga havde endlig styr paa bolaen da Naldo kom loebende skynd jer. Yrla oensker at se dig. De loeb alle 3 over til kommando rummet og Yrla virkede rasenede, vi er paa vej imod et sort hul og vi kan ikke styre uden om, kontrolpulten er skydt i stykker. Men hvem har sat retningen? svaret havde ingen af dem. Yoga bad hende faa et andet skib fra flaaden, til at komme med deres kontrol pult saa de kunne udskifte den. Men hun forklarede at det naermeste skib var flere timer vaek og de havde kun 1 time til at loese problemet. Yoga taenkte sig hurtigt om og sagde saa. Hvad hvis vi slaar en af motorene fra et stykke tid, nok til at vi aendre retning. Det maa da kunne goeres manualt. Genialt raabte Yrla, hvorfor har ingen af jer kvajpander taenkt paa det. De rystede alle af skraek for hendes temperemant var ikke til at spoege med, men ingen laser skud kom fra hendes vildt faegtede laserpistol. Skynd jer at goere som knaegten siger. Og du sagde hun og pejede paa Yoga, du har lige vundet din frihed, hvis det er den du oensker.
Yoga svarede, det var saa lidt prinsesse. Jeg tager imod tilbuddet, men oensker at blive mindst en dag mere. Glad gik de alle i seng, frelst fra en skaebne der var ret saa grum.

7 December.
Daver var tideligt ude den morgen, han var på udkig efter en kaptajn med et hurtigt skib. Der kunne få ham afsted i en fart, det tog ham det meste af formiddagen og eftermiddagen, før han fandt hvad han søgte. Et tvillinger par ved navn Josan og Jinan, begge med evner der var fænomenale. De var Jedier, men ikke medlem af ordenen. De var blevet smidt ud for år siden, grunden fik han ikke at vide, men han fik dog at vide, de ejede et meget hurtigt skib af ukendt type.
Han fandt dem sidende i en overfyldt bar, hvor hundredvis af tvivlsomme typer hang ud. De var ikke svære at få øje på, for ingen lod til at turde nærme sig deres bord. Han hilste pænt og sagde, Jeg har brug for et hurtigt skib og jeg hører i er i besiddelse af sådan et. De nikkede samtidig. Jeg har en måske farlig mission, som kræver evner, og mod. I vil selvfølgelig blive godt betalt, 50 k kredit nu og 50 k kredit når vi er færdige. De 2 kiggede på hinanden og sagde så. 100 k kredit nu og 50 k når vi har fundet din elev.
Daver gispede, det var mange penge, faktisk flere end hans recycler havde kostet. Daver svarede, det var da en pæn slat penge. Kan desværre ikke betale jer så meget lige nu. 75 k nu og 60 når vi har min elev, som i tydeligvis har læst mine i tanker. De nikkede igen og svarede samtidig. Okay, du har dig et skib makker. Han fiskede et kreditkort op af sin hemlige lomme i kappen, men de rystede på hovedet. Vi tager kun imod kontant betaling i ædelstene eller anden form for solid betaling. Daver sukkede, det burde han have vidst. Det vil tage mig et par timer at skaffe, men jeg acceptere jeres tilbud. Han var desperat efter at få fat i Yoga, også selv om det betød at han skulle sælge sit skib. Jeg har et skib som jeg måske kan få 70 k for, ville det være noget for jer? De rystede igen på hovedet, Vi har ikke brug for endnu et skib. Men kender en som skal bruge et transportskib snarligt. De stak ham en seddel, og bad ham tage dertil. Vi mødes igen her om 3 timer sagde Daver så og skyndte sig afsted.

Yoga var nu blevet indkvarteret med Naldo og 2 andre, i en flot dekoréret kahyt. Han var den sidste til at vågne og var blevet efterladt alene tilbage i kahytten, et nyt sæt tøj lå klar til ham på en stol. Han skyndte i bad og fik tøj på i en fart, han følte sig frisk og veludhvilet. Og efter badet, ren og klar i hovedet. Nu ville det blive godt med noget mad. Han gik ud på gangen, men hoppede tilbage i rummet da 4 pirater kom løbende forbi.
Hvad var der nu gang i, tænkte han og løb uden at tænke sig om efter piraterne. De var på vej ned til et lastrum hvor 30 andre var samlet. Naldo stod foran lastdøren og gennemgik alles udstyr og gav ordre til at gøre klar til bording. Yoga skyndte sig over til ham og spurgte om han kunne hjælpe, men Naldo bad ham om at skynde sig til kommandorummet, hvor de nok havde brug for en god skytte til laserkanonerne. Yoga løb alt hvad han kunne og nåede frem inden, de kom inden for skudvidde. Godt du kom, sagde Yrla med et særligt smil. Bemand den venstre front laser og vær klar til at skyde på min ordre. Han afløste den pirat der allerede sad ved posten. Men synet på raderen overraskede ham, det var en imperial destroyer. Af formidabel kaliber, sådan en som selv kejseren kunne finde på at bruge. Men denne var ikke kejserens heldigvis, for så havde der nok en del mere opbakning med. Nej, denne her destroyer var alene og den så ud som om den var på flugt. Han var nysgerrig efter at få mere af vide, men lige nu ville han koncentrere sig om at følge ordre. Pirat-moderskibet kom tættere på, der ville ikke gå mange gå sekunder, før de var inden for skudvidde. Yrla sagde over sub-rumsradioen, at de skulle overgive sig og standse, så de kunne bordes. Men der kom ingen svar. Affyr et advarsels skyd med gausskanonen Fritz, sagde hun så. Yoga var spændt, han sad og udregnede kurs og valgte sig et mål på destroyeren. Han vidste at han skulle skyde efter skjoldgeneratoren, hvis det kom til stykket. Destroyerens kanoner åbnede ild, men de udgik med nød og næppe at blive ramt. Yrla gav de små skibe ordre til at åbne ild og gav derefter ordre til at skyde efter deres motorere med deres ionkanon. Et blåt skær fra Ionerne, lyste kort op i kommando-rummet. Yoga ventede ikke længre, han skød to skyd af i hurtig rækkefølge. Ionerne ramte og destroyeren skjold som lyste op. Yoga´s to skyd ramte også plet. En stor ekspolsion fik destryoeren til at sænke farten, og Yrla tordnede op. Hvem har givet dig ordre om at skyde fjols, men hun hurtigt holdt mund, da en ukendt stemme, kaldte dem op. Vi overgiver os, kom det over radioen. Yoga havde ramt begge destryoerens skjoldgeneratore, da ionerene havde fået skjoldet til at gå ned et i splitsekundt. Og uden skjold er selv en destryoer ukampdygtig. Yoga smilte og piraterne om bord var lamslåede. Aldrig havde de vundet så hurtigt, imod et så stort et skib, også uden tab. Stemmen sagde så igen over radioen, mit navn er Lady Ela. Vi overgiver os betingelsesløst. Piraterene var klar til at borde, så snart destroyeren stoppede helt op. Lady Ela var en smuk pige på godt 16 år, klædt i rebeltøj af den fineste art.
Hun og 4 officere blev ført op til Broen, og officerende knælede foran Yrla. Ela forblev dog stående. Yoga var solgt første gang han så Ela, hun var det smukkeste han nogensinde havde set. Hun førte sig frem som en ægte Lady og selv om hun var ung, lyste det ud af hende. At hun var rebellernes Dronning. Sikke dog en fangst vi har fået i dag, sagde Yrla grumt. Hvad får jer til at tro, i kan flyve fra os i så stort et skib.
Ela svarede roligt, vi er på vej imod Endevour´s femte måne hvor vores base er lige nu. Hun var ikke bange for de skulle sladre til kejseren, for var der en ting alle pirater ikke kunne udstå var det ham.
Godt nok, sagde Yrla. Vi vil overtage jeres skib og føre jer der til i dette skib. Vi er der tidligt i morgen. Du skal være velkommen til at kontakte dem inden, så vi ikke bliver overrasket. Jeg skal nok være gavmild og ikke forlange en alt for stor løsesum. Hun var i et godt humør, Destroyeren var ikke slemt medtaget på trods af eksplosionen.
Yoga´s mave knurrede højt, så højt at Ela kiggede over på ham. Hans hjerte stod stille og hans mund var helt tør. Også Yrla hørte det og bad ham, Gunner, Naldo og 4 andre om at eskortere Ela og de 4 rebeller ned til køkkenet.
Han rejste sig hurtigt op og gik i forvejen for dem. Et stort måltid mad stod klar til dem, da de kom derned. Undervejs havde Ela og de 4 fire rebeller, snakket lavmeldt sammen. Han overhørte hvad de sagde.
Er de sikker på hun holder hvad hun siger Frue, havde den ene officer sagt og hun havde sagt, ja. Jeg føler vi kan stole på dem, de hader kejseren lige så meget som vi gør. De har ingen grund til at dræbe deres fjenders fjender. Desværre har vi ikke Victoria længre og det er ikke godt for kampen i næste uge.
Der blev ikke sagt mere imends de spiste, men Yoga følte at der måske var noget han kunne gøre for at hjælpe disse rebeller. Han havde selv set, hvor grusom en mand kejseren kunne være. Efter maden fulgte Yoga, Gunner og Naldo dem ned til en speciel celle for ærede gæster. Denne suite var flottere end Naldo´s og hans kahyt. Yoga smilte, da hun sagde tak for den gode behandling.
Han forsatte glad sammen med Gunner ned til træningshallen, hvor han brugte resten af dagen med at træne med bolaer, træknive og stave. Han var stadig endnu ikke helt god med bolaen, men fik da Gunner til at bande hver gang han fik ham ned på gulvet.

Daver kom tilbage til baren, med en lille sæk ædelstene, som han havde fået købt og bytte sig til. Josan takkede ham og gav ham hånden, vi gør skibet klar nu mød os ved dock 2-326 i west-end city kl 9 i morgen tidligt. Så tager vi afsted derfra, Vi skal nok sørge for alt proviant osv. Daver fik fat i en Spacecab og tog tilbage til jedirådsbygningen, hvor han havde sin bolig.

8. December.

Yoga vågnede op som den første i kahytten, han var stadig træt og ville helst vende sig om og sove videre. Men han kom i tanker om den smukke Ela og følte sig med et lysvågen. Han ville gå ned til hendes kahyt med det samme, han kom hurtigt i tøjet og skyndte sig ned af den tomme gang. På vejen så han en sortklædt mand stå og pille i, hvad han ville tro var skibets interne com-system. Han gik forbi ham uden videre at tænke over det, men en følese af der var nget galt, fik ham til at stoppe op igen. Han vendte sig om og konfrontere manden, der i det samme trak en kniv frem for at stikke ham ned. Yoga havde dagen før trænet i at bruge kniv og fik i sidste øjeblik fat i mandens underarm få centimeter inden knivbladet ville ramme ham i armhulen. Han vred hans arm om og slog med sin frie hånd, hårdt ned over underarmen så den anden tabte kniven, derefter forsatte han med at give manden en albue på næsen, så hårdt at manden gik til jorden bevistløst. Yoga tog kniven op, og stak den i lommen og kiggede så derefter på intercommen. Umildbart var der ikke noget der var galt men ved lidt nærmere undersøgelse, lagde han mærke til noget der ikke burde være der. En lille rund dims sad på bagsiden af en ledning, han genkendte dimsen som værende en fjernstyret mikrobombe. Han brugte inter-commen som stadig var indtakt til at kontakte Yrla. "Jeg har fanget en sabotør, skynd dig at sende en mand herned." Sagde han hurtigt, da hendes grokige stemme havde spurgt ham, hvem der dog vækkede hende så tidligt. Der gik ikke mange minutter før 2 pirater kom løbende over til ham. Manden lå stadig bevidstløst på jorden, da de kom. Men i det samme, begyndte han at røre på sig. Piraterne tog fat i ham og førte ham op på kommandobroen, hvor Yrla sad letpåklædt på tronen, som hun kaldte den. "Gennemsøg ham," bad hun en tredie person om, og han fandt da også en lille fjernstyring i sabotørens inderlomme. "Nå så du er altså den skyldige, der har prøvet at sabotere os. Hvem arbejder du for og hvordan er du kommet ombord?" Manden sagde ingenting, men et slag i maven fik ham til at stønne forpint. "Jeg siger ingenting," kom det så fra ham. "Vi for se, vi for se" sagde hun ondt. "Vagter før ham ned til forhørslokalet." Råbte hun højt i arrigskab.

Yoga der var fulgt med dem, fortalte Yrla om hvordan han ved et tilfælde, havde set manden anbringe den lille mikrobombe. "Han var ved at slå mig ihjel, men jeg har Gunner at takke for han ikke fik det gjort." sluttede Yoga af med at sige. Yrla svarede ham. "Han var ikke kun ved at slå dig ihjel, men os alle. Han er ikke en af os og jeg aner ikke hvordan han er kommet om bord. Men det må altså være ham der forleden saboterede vores styresystem. Mine teknikkere har fortalt mig, det ikke blev skudt i stykker, men sprunget inde fra med en mikrobombe, mangen til den du lige har fundet. Vi må gennemgå hele skibet fra top til bund, det kan være at han har anbragt flere endnu. Sørg for det bliver gjort," bad hun så en aldrende pirat om. Han nikkede og gik ud. Yrla kiggede over på Yoga. "Du er i sandhed en spøjs fyr, det er tredie gang du har vist dig at være uvurderlig. Jeg kan ikke takke dig nok, men kun sige du i sandhed er en ven." Yoga tænkte sig om, hvad det nu var han skulle sige. Og kom så i tanker om, den samtale han havde overhørt. "Jeg har en forspørgelse Prinssese," sagde Yoga så med et smil. "Lad mig høre," svarede hun. "Jeg ved at rebellerene planlægger et stort angreb, på kejserens flåde en gang i næste uge. Så jeg ville høre, om ikke vi kan hjælpe dem til at sejre. Der må være mange skibe der bliver ukampdygtige i sådan et slag og det betyder jo profit i sidste ende, hvis altså vi slår os sammen med rebellerne og vinder kampen. Jeg hørte Lady Ela, beklage sig over de nu ikke længre har deres destroyer Victoria." Yrla grinte og svarede, "det er der mulighed for vi kan. Du er skyld i så meget allerede, og jeg ville være dum, hvis ikke jeg fulgte dine råd. Det er ikke fordi der er så stor forskel på os og dem," fortsatte hun. "Men nu vil jeg have noget at spise, kom med mig, så kan vi tale om det i min suite."

Daver mødte op på det aftalte sted og der så han hvorfor de kunne tage sig så godt betalt. Der foran ham var den legendariske Millionårsørn. Dette skib var i de hellige Jedi krønikker, omtalt som at være hurtigt nok til at flyve fra selveste tiden. Og selv om man nok ikke skulle stole alt for meget på disse sagn, var det trods alt et godt tegn.
Josan stod klar ved landingbroen, til at modtage Daver. Og sagde pænt, "godmorgen" og rakte hånden ud imod Daver. Som ikke var sen til at tage den med beundringen strålende ud af ham. De gik derefter en rolig tur rundt om skibet på Daver´s opfordring. Han stolede på alt var i orden men han ville bare så gerne se skibet i alt dets pragt. Der var mange buler hist og her, men det så stadig meget solidt og hurtigt ud. Hele skibet var kun omkring 60 meter langt, 20 meter bredt og godt 10 meter i højden. Men det var ikke fordi der var vildt god plads inden i, der kunne dog sagtens være 12 om bord. En lille robot af mærket D4-R2 stod et par meter inden for, med en Hypernøgle og skurrede muntert på en knap. Daver gik ind og sagde godmorgen til den også, den udsendte et glad Bip som tak. "Er vi klar til take-off," spurgte han så Josan om. Jada vi flyver om 2 minutter, motoren skal bare lige varme lidt op. De satte sig til rette i cockpittet, der var designet til at have 4 siddende. Flyet var udskyret med 4 laser kanoner, 2 små ionkanoner og en enkelt ombygget plasmakanon. Så selv de store skibe havde respekt for det. Dets reaktore var opbygget, efter samme princip som et batteri til et lyssværd. Blot 1000 gange mere effiktive, og meget billige i drift.
De 2 tvillinger fik rumskibet afsted i en fart og fløj ud af atmosfæren og ud i rummet. Bag dem forsvandt Coruscant af syne, så snart de var i rummet. Vi aktivere ultrarums-motoren nu. Daver der ellers var kendt med alle motor typer, kendte ikke dette udtryk. "Er det et nyt designtype?" spurgte han dem om. "Nej" svarede Jinan ham, "Det er oldgammelt. Det er faktisk fra før mennesket blev skapt, og deraf navnet til skibet kommer." Josan overtog samtalen. "Men jeg vil forslå du ikke bruger dine Jedi-evner, mens vi er i ultrarum. Det kan have forfærdlige konsekvenser, som vi ikke ved meget om." Daver nikkede, "Tak for advarelsen."
Han følte et sug i maven og hovedet da Millionsårsørnen, krummede rummet og fløj igennem et kunstigt skabt ormehul.
Josan vækkede Daver, der var besvimet i lænestolen. Daver kiggede over på dem, og spurgte så. "Hvor er vi og hvor længe har jeg sovet?" "Du har kun sovet i 10 minutter og vi er nu på det kordinat du bad os om at tage til." svarede Jinan ham. "Men der er desværre ikke nogen spor af dem tilbage." forsatte Josan så med at sige. "Men det er da umuligt. Vi kan da ikke være der allerede vel!" Daver var helt forvirret, han kiggede på sit ur og så at det passede, hvad de sagde. "Er der nogen tegn på et Gausskanon skud nogen steder i området" spurgte han så computeren om. Den svarede, "Ja, 32 steder inden for 1000 lysår." 1000 lysår er det hvad kalder du området, sagde Daver så helt paf. "Ja, mine scanneres rækkevidde er godt 10000 lysår, ønsker de at udvide søgningen? svarede computeren så med samme ligegyldighed i stemmen, som hvis en Hut æder en frø. "Nej tak, indsnærver den med 500 lysår tak svarede, Daver hurtigt efter at have rystet på hovedet." Computeren svarede så, "der er 4 steder inden for 500 lysår, hvor rummet bære radioaktivitet fra et gausskud." Daver bad den sætte kursen efter det næst nærmeste skud. Men de begyndte ikke at flyve. Josan sagde så. "Ja den flyver altså ikke af sig selv, men nu har vi da noget at gå efter. Jinan tog styr pinden og satte rumskibet i bevægelse. "Vi kan indhente, hvem som helst. Så hvis du er heldig at det er deres skud, skulle vi gerne finde dem i morgen. Desværre kan vi kun bruge Ultrarumsmotorne til et spring per dag, så du kan lige så godt slappe lidt af. Josan og Jinan havde skiftes til at tale, men deres stemmer var så ens, at Daver ikke lagde mærke til det.

Yoga, fik lov til at være den der talte med Ela. Efter han havde spist og diskuteret detajler med Yrla. Ela sprang ham om halsen, da hun hørte at de ville joine dem i slaget. Hun havde end ikke kunne håbe på denne løsning, og havde følt deres planlægning ville gå til grunde. Nu lod det til, at de skulle vinde uanset hvad.

9 December.

Naldo vækkede Yoga, fra et mareridt. hvori Yoga havde set hele rebelflåde, blive udslettet af en stor flåde i sortpanser anført af kutteklæt person. Yoga skreg højt, "Neeeej." Og slog så øjnene op, han var våd af sved. Selv om det kun var en drøm, havde det hele virket så virkeligt. Han savnede sin mester lige nu, men havde da i det mindste, fået en masse nye venner. Naldo ryskede i ham og spurgte. "Hvad er der galt, du havde bare et mareridt." Yoga smilede skævt til Naldo, for ikke at gøre ham bekymret og svarede. "Ja. Det var bare et mareridt, tak fordi du vækkede mig." Naldo sagde ikke mere, men gik tilbage i seng. Yoga derimod, havde ikke lyst til at sove igen. Så han gik ud i bad, for at køle lidt ned.

Kinane gik rundt i køkkenet og gjorde lidt rent, ikke fordi han var blevet beordret til det. Men fordi han havde svært, ved at koncentre sig om stå stille. Billeder af blandt andet, store skibe der forsvandt i et sort hul. Blev ved med at forstyre hans syn, når ikke han bevægede sig. Hans interne computer havde ingen tids reference til disse billeder, men han havde dem nu gemt i hukommelsen. hvad end han ville have dem eller ej. Han var jo desværre programmeret til at huske alt, som hans optiske maskindele så.

Yoga gik efter badet, ned til køkkenet for at se om han kunne få noget at spise. Der var næsten ingen vågne på denne tid, så det kunne være han måtte snige sig derind og lave lidt selv. Han kom ned i spisehallen og så Kinane, han gik rundt og gjorde rent med en gulvskrube maskine. De var helt alene og Yoga gik over til ham. Kinane lagde først mærke til sin mester, da hans indbyggede kolisionsalarm bippede i hans hoved. Han fik et shok og vente sig klodset om. Kinane ville have grædt, hvis han kunne, og sagde så. Mester, der er noget galt med mig. Jeg husker forfærdelige ting, jeg aldrig har set før. Yoga omfagnede Kinane og sagde," jeg har også savnet dig." Yoga kunne ikke tro sine egne øre, da Kinane efter at have lavet lidt mad til ham, fortalte om det han havde set i sine syn. "Jeg har næsten set det samme i mine drømme, sagde han så." En lyd fra løbende forspor, fik dem begge til at kigge sig omkring. Men de kunne ikke se nogen, for der var stadig halvmørkt i spisehallen. Men der var en eller anden, der havde overhørt dem tale. Yoga spiste sig mæt og gik tilbage til sin kahyt. Kan kom på vejen i tanker, om den smukke Lady Ela. Han huskede tydeligt, hvordan det havde føltes at få et kram af hende. Han var lige ved at vende om, men kom i tanker om hvad tid det var.

Daver vækkede Josan, der sad ved styrepinden og sov. De fløj ikke længre, og ud fra hvad han kunne se var de ikke meget tættere på der mål. De havde fået Slagskibet og en større flåde af pirater på raderen, men de var stadig over 200 lysår væk. Josan gabte højt, "ahhhhh, så er vi der jo næsten." Josan havde ikke kigget på raderen, men vidste vist godt hvor de var på vej hen. Daver undrede sig meget over, at Jedirådet havde smidt disse to magtfulde Jedier ud. De var både flinke, måske lidt grådige, men havde et pragtfuldt skib. Og ud over det deres evner, som var meget bedre end hans. Jinan kom op i cockpittet, og sagde så. "Tak fordi du vækkede os." "Vi gemmer Ultra springet til senere, det bliver nødvendigt for os." Josan kiggede tilbage på Jinan, jeg tror det er bedst vi ikke nævner det med Yoga til ham. De snakkede sammen med tanketale, så Daver ikke hørte noget. Jinan nikkede og sagde højt. "Ja vi må til at komme afsted, jeg laver lidt mad til os. Josan satte skibet i bevægelse i kurs mod Piratflåde, der så ud til at være på vej væk på raderen. Vi indhendter dem i aften.

Yrla kaldte Yoga op på broen senere den dag. Yoga og Gunner kom op til hende, og Yoga sagde så. "De ønskede at se mig Yrla, en af vagtpiraterne flækkede ud i et grineflip. Men tog sig hurtigt til maven og faldt sammen om på gulvet død. De andre pirater i rummet, fik hurtigt tørret deres smil af munden og så pludselig ret underlige ud i ansigtet. Vagtpiraten havde en gabende hul i ryggen. Der blev stille igen, og en hviskede i en krog. "Det var da utroligt så præcis hun er med den pistol."
"Der er et ukendt skib der følge efter os Yoga, jeg vil gerne have dig ved laserkanonerne." sagde Yrla iskoldt. Yoga der stadig var shokeret over Vagtpiratens død skyndte sig over til sin tidligere plads. Yrla bad 4 små krydsere og en lille eskadron af jægere om at gøre sig klar. Hun gav ordre, om at gøre klar til at angribe. Men i et lød en stemme i Yoga´s hoved, "Du må nok hellere bede hende om at lade være med at skyde. Vi bringer din Mester med os." "Mester" sagde Yoga højt uden at tænke sig om. Og Yrla spurgte ham så. "Mester siger du, mener du Lord Daver?." "Ja det er ham." sagde Yoga glad, "jeg er helt sikker det må være ham." "Godt åben en kanal til dem, jeg ønsker at tale med ham." Et billede af hans mester og 2 andre, kom frem på storskærmen. "Vær hilset igen Prinssese." Begyndte Daver med at sige. "Vær hilset" svarede hun og fortsatte, "jeg troede der ville gå meget længre tid inden jeg så dig igen." "Det samme troede jeg," svarede Daver med et smil, "hvordan har min elev det?. "Det kan du få lov til at se med dine egne øjne Lord Daver." Hun smilte tilbage, og pejede over på Yoga i laserkontrol sædet.

Daver kunne ikke tro sine egne øjne, det var kun en lille uge siden de havde set hinaden sidst. Og nu var det som at se en helt anden person, sidde der stolt og vinke til ham. Du er velkommen om bord som en fri mand, Lord Daver. Jeg skylder dig tak, for lån af Yoga.
Senere sad de mange nye venner til Yoga samlet om et bord i spisehallen. Selv Yrla og Lady Ela, som nu var betragtet som en gæst om bord, mere end en fange. Sad sammen med dem og skålede for Yoga. Josan og Jinan var der også, ja også Kinane, Naldo, Gunner Før og Smyth den solide Rangortræner var der. Og Yoga kunne ikke undgå at føle sig som blommen i et æg, og det forstod Daver godt. Han var pavestolt af sin elev, også selv om man ikke må føle sig det ifølge Jedihåndbogen. Han drak ud af den stærke øl og bøvsede højt. Han hørte i timer, om de mange små historier, om hvad Yoga havde gjort for dem, disse blev dog mere og mere overdrevne som aften gik på hæld.

10. December

"Selve Endevour er over 20 gange større, end Endevour´s femte måne der ellers er på størrelse med en planet, men Endevour er lille taget i betrækning at Solen i Endevour systemet er 200 gange så stor som planeten. Men grundet en skygge-maskines opstilling på Endevour´s femte måne, er det muligt for rebellerne at gemme sig på månen. Skygge maskinen er lavet så smart, at alt lys den opsuger bliver omdannet til energi, som igen blev brugt til at skabe illusion af mørket. Den kræver ikke nogen former for generator, men efterlader faktisk lidt energi tilbage. Så den er guld værd for rebellerne." Lady Ela stod og forklarede dem om det på Broen, da de var nået i skyggen af Endevour.

Daver var overrasket over den tillid der var opstået imellem Ladyen og Piraterne. Men som en ægte Jedi var det ikke op til ham at vælge side. Desværre lod det til Yoga havde valgt side med Piraterne. Han bekymrede sig om Yoga, han var ude for meget den uge. Og Daver besluttede sig derfor, at gøre hvad han kunne for at gøre Yoga glad.

Lady Ela fortsatte sin forklaring af deres viden om Kejseren´s fortstående angreb. "Vi ved, at de ved. At vi opholder os her på planeten, Før fangen ind" Der gik et chok gennem lokalet, der kom deres kok iført håndjern ind. "Jeg viste du ville forråde mig Yoga, sagde kokken højt."
Yoga havde da helt glemt alt, om de beskeder han fik i cellen. Så han råbte tilbage. "Det var ikke mig der forrådte dig. Vi jedier vælger ikke side." og med disse ord kom han i tanker om hans tid med piraterne. Han var jo skyld i en hel destroyer blev overtaget, men havde på den anden side også fået dem til at hjælpe dem som han havde gjort svage. Han sagde så til Kokken. "Det var dig selv der samlede robotten igen. "Jeg kan ikke gøre for, at han er svær at få til at tie stille."
Lady Ela afbrød dem. "Det var mig, der lagde mærke til hvem han var. Og det var mig, der fik ham anholdt. Kokken og Yoga kiggede over på hende. Og så sagde Kokken "Din lille heks hvor fra ved du hvem jeg er, jeg har aldrig set dig før." Hun svarede. "Jeg overhørte en samtale som du og en kommandør fra kejserens hær havde sammen for godt en måned siden. Men det var et rent held, at jeg genkendte din stemme i køkkenet. Så jeg spurgte derfor Prinsessen om hvor længe du havde været ombord og fandt ud af du var ny i faget." Deraf kunne jeg godt regne ud, at du var en Spion og så fortalte jeg det til Prinsessen, der svarede til mig. "Jeg kunne heller ikke forstå hvem der havde lukket ned for skjoldet, så Sabotøren kunne komme ind, før nu. Det må være ham." "Vi ved de planlægger at angribe vores base engang inden for den næste uge. Så vi gøre os parat og finde på den bedste strategi som muligt. Dog ved vi ikke præcist, hvor mange skibe de kommer med, men det er sikkert ikke under 2000." Daver var klar over det var over halvdelen af kejserens hær."
Vi har regnet ud, at vi rebeler besiddelse af godt 700 skibe, og at piratflåden er på næsten 600 så odds er stadig på deres side. Vi er heller ikke klar over, om de ved vi er gået sammen, for i så fald er der ingen mulighed for vores flankerings plan virker."
Der blev forklaret frem og tilbage og lagt nye strategier 3 timers tid, før Yoga var helt ør. Han undskyldte sig og skyndte sig væk.

Kinane havde overtaget køkkenet og var glad for det. Han havde da lært at lave 8 nye forskellige retter, og sad nu og indlæste et helt program med flere hundrede opskrifter. Som han ville afprøve, han gik fornøjet igan med at skrælle løg. Da Yoga kom ind til ham, "Jeg har fået en ide Kinane" sagde han. Du har optaget dine billeder ikke? "Jo herre det har jeg, men hvorfor spørger du om det?
"Jo altså" forstatte Yoga." Jeg har en god ide, jeg har mulighed for at se dine billede, hvis vi op kobler dig til skærmen i Kommando-centeret. Så beder vi skibscomputeren, om at få adgang til din harddisk og vupti så kan vi se hvad du har set." "Smart idé Mester" svarede Kinane og fortsatte. "men jeg er nu ikke meget for at skulle stå og vise mine optiske optagelser til et stort publikum."
Det bliver du altså nødt til at gøre for mig, det kan betyder liv og død for mange mennesker.
Det viste sig desværre, at det ikke var lige så nemt som Yoga havde håbet. Og de arbejdede hele natten for at få det til at virke.

11 December.

Det var først omkring spisetid, han endelig fik Kinane´s software til at tilpasse sig den gamle skibcomputer. Med et havde de en ide, om hvad der var i vente. De var stadig kun Kinane, Yoga og 3 natansvarlige i kommadocentret, da et billede af Rebelflåden dukkede op. "Det var godt." sagde Yoga træt. "Nu vil jeg ned og have lidt mad og gå i seng. Kan du hurtigt uploade din hukommelse så vi kan blive færdig." Kinane så forfærdelig ud med en masse ledninger, ståene ud af alle hans robotdele. "Skal gøre hvad jeg kan Mester, men den er ret så grov. Den ønsker ikke fremmedet materiale, i form af ligegyldigt junk, som den kalder det." sagde Kinane, som var nu i direkte kontakt med skibscomputeren. Kinane så lidt efter ud som om han diskuterede i fastforward. Hans mund bevægede sig og små ryk i ham, var en klar indikation at der foregik en del aktivitet i hans hoved. "Jeg smutter nu, du skulle gerne kunne klare det fra her af." sagde Yoga så og rejste sig træt op, han gik ned forbi køkkenet. Og der fandt han lidt frugter og et stykke brød som han tog med ned på værelset. Det blev sat til livs, så hurtigt at han flere gange var bange for at vække de andre med hans smaskede gumlelyde. Men Naldo og de andre sov sødt igennem. Og Yoga var ikke sen, til at følge deres eksempel.

Daver vågnede i en kahyt ved siden af Lady Ela´s det var ikke helt så fornem en suite, men han skulle ikke brokke sig. Daver havde sovet som en sten. De havde diskuteret planer hele natten i et konferencerum, efter Yoga var kommet op på broen og havde afbrudt dem i deres strategi planlægning. Der var stadig fejl og mangler i deres plan, men Daver regnede med de nok skulle nå det, inden kejseren ville ankomme. Josan og Jinan havde valgt at sove i deres skib, som var anlagt på siden af det store slagskib. Skibene var alle i fast omløb om Endevour´s femte måne og var lige præcis inden for skygge-maskinens rækkevidde, så ingen kunne se flåden.

Yrla kom træt op, efter blot 2 timers søvn på den ellers så flotte kommandobro. Hun skreg højt ved synet der mødte hende. "Hvad en i hulen helvede og en i Hut´s mavesæk, er der sket her?" Hun var næsten faldet over en af de ledninger, der stak ud af Kinane og var tæt på at skyde den uskyldige Robot i stykker igen. Men fik taget sig selv i det, hun fik et ynkeligt svar fra Kinane. "Min mester har sat mig i forbindelse med deres hovedcomputer Frue. Han vil have mig til at oploade min hukommelse i den, så vi kan se de billeder jeg har set i mine." Kinane stoppede op, som for at tænke sig om og sagde så. "Dagdrømme" Yrla svarede lidt mere behersket. "Okay, jeg har nu aldrig hørt om en robot der dagdrømmer og hvad skal det være godt for afligevel?" Hun rystede på hovedet og sukkede, nogen gange var det ikke helt nemt at være Leder. "Godt så, fortsæt bare lad ikke mig forstyre dig. Jeg går i seng igen, kan du få en til at stille en omgang mad frem til mig. Du er trods alt køkken ansvarlig, Kinane" Yrla fik viklet sig ud af de mange ledninger og gik ned til sin kaptajn suite. "Javel Frue" sagde Kinane, men hvordan skulle han dog kunne det, som alt så ud nu. Han fik adgang til Intercommen og Bad alle der havde erfaring med madlavning om at møde op på Broen. Der gik ikke mange minutter før cirka 50 mand stod og kiggede ind i virvaret af ledninger. Der kom stadig flere til, Kinane var overrasket over fremmødet, men måtte nøjes med at udpege 3, som skulle ordne madlavningen den dag. Han bad dem stille en mad frem til Prinsessen og var tilfreds med han nu kunne koncentrer sig, om at oploade sin hukommelse i hovedcomputeren.

Yoga kom tilbage til kommandobroen omkring 5 timer senere, der stod Kinane stadig hjælpeløst fast og beklagede sig over hans stive lemmer. Han fik fat i en stol og en oliekande og bad Kinane om at sætte sig. Kinane takkede ham og sagde. "Jeg har nu oploadet alt og mere til. Jeg bliver ved med at se nye billede hele tiden, fordi jeg ikke kan bevæge mig." Yoga lo, "jeg henter de andre bare forsæt, du gør en stor forskel." Kinane bad ham bruge intercommen, da det ville spare dem tid i sidste ende. Kejseren kunne være der, når som helst det skulle være. Kinane bad alle i det de nu kaldte Krigsrådet om at komme op på Broen.

En times tid senere var der show for alle pengende. "Kig godt efter, disse billeder er af fremtiden, og hvad mange ikke ved så er fremtiden i konstant forandring." Josan og Janin forklarede dem. At det var ikke sikkert at Rebelflåden ville blive til skrot. Nu vidste de at Kejserens flåde, eller i hvert fald det de kunne se af den, bestod af godt 2400 skibe, mange af disse skibe var dog en del mindre end dem i Rebelflåden og Pirathæren. Så de havde håb forude, de var desuden 4 veltrænede Jedier med kraften på deres side. Hvad kunne der gå galt, hvis de samtidig havde muligheden for overraskelses angreb.
En fængselsvagt kom op på broen lidt efter aftensmad, med dårlige nyheder. "Sabotøren er stukket af." Fik han sagt stakåndet. Efter at han havde løbet, med nyheden hele vejen fra fangecellerne. "Han fik på en eller anden måde, overtalt min ven til at lukke ham ud. Han smed ham som en kludedukke død til jorden da han var løstladt, jeg fik heldigvis gemt mig i geværskabet inden han så mig. Den fyr er jo livsfarlig, han afbrød hurtigt al kommunikation fra cellerne og hertil, og forsvandt" fængselsvagten faldt lidt til ro. "Yoga du må gøre noget," bad vagten så om." Yoga der var i gang med at filtre ledninger ud for at frakoble Kinane, skulle lige til at sige noget da Daver sagde. "Denne sabotør, må være en Sith. Så vi finder ham ikke med mindre, han vil have vi gør det." Afblæs enhver alarm, vi må lade ham tro, vi ikke ved noget om hans flugt."
I det samme, dukkede et billede af sabotøren op på storskærmen. Det viste sabotøren, i gang med at bryde en lås op på en lille jæger. "Jeg skynder mig derned." sagde Daver så. "Hvor er det henne?" Men storskærmens billede viste det var for sent. For sabotøren havde fået åbnet skibet og startet dets motorer. Det forsvandt derefter, ud i rummet. Tvillingerne råbte i munden på hinanden "bloker dens radiosignal, vi indhenter den med Ørnen." Yoga der ikke viste hvad ørnen var, forflugte dem ned til deres skib sammen med Daver, Naldo og Gunner. Imedens Kinane fik blokeret dens signal gennem hovedcomputeren.

Yoga fik store øjne da han så Ørnen. Kunne det gamle skib følge med en lille jæger. Det var godt nok flot, men noget firkantet i det. Og det lignede på ingen måder en ørn. De hoppede alle seks ombord og fik dem klar til afgang på rekordtid. Yoga sad med store øjne og fulgte med i Josan og Janin´s evner i at flyve Ørnen. De var som to sjæle med samme tankegang det var som om de talte sammen uden at sige noget. De indhentede Jægeren og et enkelt skud fra deres plasmakanon fik det lille skib til at eksplodere. Hvad de ikke viste var at sabotøren ikke var i den jæger, men på vej væk i en stor jæger, som han havde valgt i stedet. Han havde blot sat den lille jæger på automat pilot og afledt deres opmærksomhed.

Kinane blev endelig befriet fra hovedcomputeren, da de kom tilbage. Og sagde glad. "Tusind tak Mester, næste gang håber de finder en mere medgørlig computer at koble mig til." Daver fniste. Og Yrla sagde. "Jeg håber din skyld Says! ikke der bliver en næste gang, alt hvad de kom med til morgenmad var en kold rodfrugtssalat. Ved i kvajpander og lusepelse ikke at jeg hader frugtsalater." Der blev stille i rummet igen, men Daver opfattede hendes trussel som en joke. Og brød stille sammen af grin igen. Det fik en anden til at grine, også få sekunder efter grinte alle på kommandobroen på livet løs. Selv Yrla som ikke syntes det var sjovt, grinte med.

12 December.
Alt åndet fred om bord på slagskibet, de ventede stadig i spænding. Hvornår ville slaget stå, alle var parat og strategien var fastlagt. Alt de manglede nu, var en sort flåde der skulle slås tilbage.
Kinane var i køkkenet, hvor han stille og roligt gik rundt med en kost. En indre stemme i ham fik ham til at stoppe helt op. "Er du ikke træt af at blive kostet rundt med? Er det ikke på tide du siger stop og går dine egne vegne? Jeg kan hjælpe dig med det Kinane." havde den sagt. "Jeg kan gøre dig stærkere og vil ikke bede dig om noget, vi ses snart beslut dig nu." Stemmen fortsatte så. "du skal bare møde mig ved Maddepotet i lagerrum 4. i morgen." Stemme som var hæs, blev stille. Kinane følte sig underligt tilpas, eller i hvert fald i forhold til hvordan en robot føler sig selv. Men han tvang sig selv til at fortsætte med sit arbejde, der var ikke langt tid til folk så småt ville have mad.

Yoga blev vækket af Jinan og blev helt forskrækket. Jinan hev ham ud på toilettet, så de var alene. Jeg skal fortælle dig noget, der måske redder dit liv. Du må ikke være på kommandobroen under slaget, det er meget vigtigt du kommer med os på Ørnen. Men mød os senere i trænings rummet, der bliver vi nødt til at lære dig et hemmeligt jedi-trick. Hvis ikke du lære det, er du helt sikker på at dø i kampen imod Darth Sithmas. Darth Sithmas, hvem er det spurgte Yoga nysgerrigt om. Men Jinan sagde ikke mere, for i det samme blev der banket på toilet døren og sagt. "Skynd jer lidt, jeg skal tisse." det var Hajhoved, som han blev kaldt på grund af hans tre rækker tænder. Jinan åbnede døren hurtigt og tog fat i Hajhoved´s arm, han spurgte så med en underlig bydende stemme. "Hvor meget overhørte du os sige." Hajhoved svarede som hyponotiseret. "Jeg... hørte... kun... at... i talte... om... Garth... Tith.. nas.. "Godt så" sagde Jinan og gav slip på ham. "Skynd dig at tis, vi er færdige her." Jinan trak Yoga med ind på værelset igen og sagde. "Bare mød os senere ik. kl 13 eller deromkring. Vi ved hvornår du er der og skal nok være der når du kommer." Yoga svarede bare. "Ja skal nok komme" Han frygtede hvad de 2 jedier havde forudsagt ville blive sandt. Og løb derefter ud på gangen og efter Jinan og råbte efter ham. "hvordan ved jeg hvem han er? Jinan råbte tilbage. "Du har vundet over ham en gang, men lad det ikke være den sidste gang vel!"
Yoga gik tilbage ind på værelset hvor Hajhoved nu sad og pudsede hans Laserpistoler. Han tøj på og gik ned til køkkenet.

Daver havde besluttet sig for, han ville have have en god potion byggrød til morgenmad. Men alt der var at vælge imellem var, diverse frugter eller brød med ost eller leverpostej. Og dagensret så ikke særligt indbydene ud, for den bestod af en omgang ubestemmelig suppe med små hvide kødklumper. Så han valgte en ostemad og lidt frugter og gik sin vej. Han var lige ved at støde ind i Yoga, der kom løbende om et hjørne, i det samme hjørne som han kom fra den anden side af. De lo begge to og gik så hvert til sit.

Allerede kl 12, tog Yoga sig tid til at komme ned til trænings rummet. Han regnede selvfølgelig ikke med de var der, men tog fejl. Der stod de 2 mægtige jedier allerede og kæmpede intenst med lyssværd. De stoppede kort efter og kiggede over på ham, selv om han ikke havde sagt en lyd. Han spurgte så. "Hvor længe har i været her?" De svarede i munden på hinanden. "Vi er lige kommet for 5 minutter siden." Yoga svarede så godt for jeg er klar til træning nu.

Sithmas sad i føresædet med sin makker kokken og sagde. "De ved ingengang, at du er forsvundet endnu, det må betyde, at de tror de fik mig i går." Kokken havde været heldig ikke at blive opdaget, da han lagde et falsk videofrekvens af ham i sin celle, ind på fængselscomputeren. Ja. Du har ret Herre vi slap væk ubemærket. Og snart vil vi være på Kristmasien igen." Jeg tror dog ikke Kejseren bliver glad for nyheden Herre." Forsatte han, forsigtigt med at sige. Sithmas svarede. Jeg vil tro han bliver mere end glad, nu får han chancen for at klare to fluer med et smæk. Sithmas lo ondt."Ho Ho Ho" Jeg blive rigt belønnet, på trods af jeg ikke fik saboteret deres intercom. Kokken svarede ham lidt for smart." Bare rolig, det har jeg sørget for. Bare for en sikkerheds skyld, hvis det gik galt for dig. Sithmas kiggede ondt på ham og gav sig til at grine igen. "Ho Ho Ho" Der er mere ved dig end øjet ser min ven." De grinte begge og fløj videre imod kejserens flåde som de allerede havde på deres skanner.

Yoga, Jinan og Josan havde været i gang med træning godt en time. Da Jinan sagde. "Stop, vi tager den forfra. Du bliver nødt til kun at koncentrer dig om at træne, ikke hele tiden tænke på Lady Ela. Yoga, havde kun lige fået tanken. --nu skulle han vise hende, at han var en helt!-- Imedens de kæmpede to imod en, med ham som den ene. Han stoppede og undskyldte så. "Jeg gøre mit bedste Mester, jeg ved ikke hvorfor jeg ikke kan stoppe med at tænke på hende." Josan svarede. "Det er den fælde, alle jedier må prøve undgå. Men faktum er, at de fleste af os går i den mindst en gang. Så sørg for at undgå hende forstået." Jinan havde afsluttet sætning. "Yoga." Sagde Josan så. "Hvis du endelig skal gå i fælden så gør det med en der er stærkere end dig selv for på den måde kan du undgå at føle du skal beskytte hende. For man skal aldrig frygte noget som Jedi det leder en til den mørke side. Stol på dig selv og brug kraften til at lede dig, det er basis træning. Hvis du glemmer det så kan vi lige så godt stoppe her." Yoga så hvad han mente og lod sine tanke dvæle ved nuet. "Jeg er parat igen." Sagde han så, og de sprang igen på ham med stavene. Det var godt han havde trænet med Gunner Før, for det var som om han kunne se slaget i slowmotion nu. Han var dog ikke stærk nok endnu, til at klare to på en gang. Josan ramte ham bagfra og han faldt igen. Josan beklagede sig igen. "Hallo... havde det været et lyssværd, ville du altså ikke høre hvad jeg siger nu. Du skal ikke se slaget, du skal føle dem" Yoga svarede bidsk tilbage. "Er i bare ude på at banke mig til plukfisk?" Jinan svarede med et smil. "Nej, det er vi da ikke. Lad mig vise dig det i stedet." Josan nikkede og tog et bind op af lommen og bandt for øjnene. Jinan langede alt hvad han kunne ud efter Josan, der blot gik et lille skridt bagud og prikkede til staven, der fløj lige forbi hans hoved. "Wauw" sagde Yoga forbløffet. "Den havde gjort ondt, at blive ramt af." Josan prikkede så til Yoga i siden, stadig med bind for øjnene. "Prøv at se om du kan ramme mig nu." Yoga prøvede, men fejlede også. "Hvordan kan du se staven Josan? Men det var Jinan der svarede "Han føler den." "Ligesom jeg føler den lille skurre, der ligger ovre i hjørnet." Skruen fløj over i hånden på Josan, der igen havde overtaget talen. "Er du ikke opmærksom på dine omgivelser kan det blive din død. Husk det! Jinan sagde så "Kan du få ting til at svæve, unge padiwan?" "Ja, har da gjort det et par gange, men jeg skal virkelig anstrenge mig." Yoga svarede ærligt tilbage. "Godt." sagde Josan der havde taget bindet af "så skulle du være i stand til at lære det hemmelige trick. Men først skal du tage det her på og vente i stilhed." Josan lod bindet svæve over til ham. Og Yoga bandt det så om øjnene. "Kan du føle skurren, jeg har i hånden" Josan holdt håndfladen opad. Yoga følte igenting i starten, dog efter et par minutter, var det som om noget havde skabt et lille billede af skruen der lå i Josan´s hånd. Han brugte så sin fulde koncentration om skruen, Den lyste op og var nu så synlig, at han ville tro han stod med den hængende foran hovedet. Jinan hev bindet af hans øjne og der hang skruen rigtigt nok. Dog kun et kort øjebilk, før den faldt til jorden. Jinan lo og sagde "Nu skal du lære at føle det hele." og sådan fortsatte de 2 jedier med at træne Yoga indtil aftensmaden. Yoga, kom i tanker om noget mens han spiste. Hvis de havde skudt Sithmas ned i den lille jæger, så ville han jo være død. Men hvorfor siger de, så jeg skal kæmpe imod ham. Han ville spørge dem om det senere, men det kunne kun betyde de vidste han var i live.

13 December.

Kinane gik forvirret rundt i køkkenet før morgenmaden, han kunne stadig ikke finde ud af hvad han skulle gøre. Han var træt at ikke at kunne forsvare sig, men havde på den anden side ikke lyst til at slås. Han kunne vel bare sige nej, men ville personen så dræbe ham? Han besluttede, at gå til en han stolet på først, Yoga. Han færdig gjorde suppen, han var i gang med. Og lagde brød og en masse pålæg frem, da der var mange der klagede sig dagen før. De havde sagt, der var for lidt at vælge imellem. Men i hans forvirring glemte han alt om maden til Yrla.

Yoga vågnede op af en god drøm, hvor han og Lady Ela. Havde svunget sig sammen, fra lianer i en kæmpe skov, på hvad for ham var ukendt planet. Et par Wookier havde svunget sig, ved siden af.
"Æv." Sagde han, da drømmen var slut. "Jeg ville gerne have drømt videre på den." "Hvad drømte du?" spurgte Naldo fra sin seng. Han forklarede Naldo om drømmen og om, at han var blevet bedt undgå hende. "Det var sjovt du nævner Wookier, for deres planet er inden for 4 lysår væk. Det er dem der forsyner Rebellerne med frisk kød, frugt og brød." Yoga sprang op og ud af sengen. "Klart nok, jeg har en ide." Han skyndte sig i bad og fik rent tøj på, og kiggede sig i spejlet. Hov, hvad var det! Han kiggede sig selv lidt nærmere på overlæben. Og sandt nok der var vokset nogle få skægdun frem. Han tog sin lille kniv frem og forsøgte at fjerne dem, men den var ikke skarp nok til at skære de små dun af. "Naldo." råbte han inde fra toilettet. "Jeg har fået mine første skægdun. Har du noget at fjerne dem med?" Naldo råbte tilbage lad dem være i dag. "I dag er en hellig dag for os Pirater, den bliver kaldt den hvide jomfru´s glædesdag. Dog har jeg glemt hvorfor, tro det havde noget at gøre med en Jomfru´s første gang med en pirat. Ha Ha Ha Ha." Naldo grinede af sin egen vits. Men Yoga havde ikke forstået den han havde kun hørt. "Den hvide jomfru´s glædesdag." Naldo fortsatte. "Vi barbere ikke vores skæg i dag, til ære for den hvide jomfru." Yoga kom ud af badeværelset. "Jeg gør altså, kan ikke se sådan her ud hele dagen." "Okay." Sagde Naldo så. "Du er heller ikke en rigtig pirat endnu, det er man først, når man har stået ved lagerhallen´s port og gjort sig klar til kamp." Naldo smed sin kniv med skæftet først, over til Yoga der greb den flot. "Men du kunne blive en stor én, en dag." Sluttede han af med at sige. Yoga gik tilbage ind på badeværelset.

Count Sithmas var nået tilbage til Kejserens flåde og blevet modtaget af en repræsentant fra kejserens råd. "Hvor er Kejseren nu?" spurgte han barskt. Repræsentanten tog et skridt tilbage. "Han er på vej, i sit nye skib. Det er dog lidt langsomt, så det bliver nok først om en uge han er fremme." Sithmas bandede. "Jamen, det er for sent så. Vi skal tage dem nu, vi har flåden klar og er parate til at knuse dem med vores overmagt. Vi har alle fordele lige nu, og de tror jeg er død HA! "Jeg har strenge ordre om, at vente med angreb til han er fremme." Repræsentanten sagde det, så forsigtigt som muligt. Darken Fett. Hans ven kokken, tog fat Sithmas, og sagde til ham. "Det er kun godt, det giver os længere tid, til at omvende den forbannede Robot." Det var et held for Repræsentanten, at Darken gjorde det for. Ellers havde Repræsentanten nok været død. Men nu nåede han heldigvis at trisse væk, uden Sithmas så det. Alle i kejserens hær var klar over, det var svært at give ordre til Sithmas.

Daver sad sammen med Yrla og hyggesludrede i hendes suite. Da Yoga pludselig bankede på. Han havde ellers prøvet, at være nærværene nok til at holde øje med Yoga´s tilstedeværelse. Men på en eller anden måde, havde Yoga sløret sin aura. Og nu stod han der og bankede på døren. 5 minutter mere og det havde været en større opgave at filtre ud. Han bad hurtigt om sine bukser, som lå smidt på armlænet af en stol i hjørnet og fandt så selv sin kjortel, som han hurtigt fik over hovedet. Yrla hoppede adræt op af sin ellers komfetable liggestilling og tog fat i sine rustningsbukser, og smed dem over til Daver, han greb dem hurtigt og skulle lige til at tage dem på, da han opdagede hendes fejltagelse. "Nej her" sagde han lavt og mumlede en ed. Og smed dem tilbage til Yrla, han løb selv hen til de rigtige og praktisk talt hoppede ned i dem. Yrla havde stadig det ene bryst hængende ud af sin BH da hun bad Yoga komme ind, men Daver nåede heldigvis over foran hende, før døren åbnede. Han kiggede fribrilsk efter sit lyssværd.

Yoga stod uden for døren til Yrla´s suite. Han havde været rundt om i skibet, for at finde hende. Fordi alle andre mente, at hun var enten i maskinrummet, eller lagerhallen. Nogle havde endda sagt, at hun var ude og flyve i en lille krydser. Men så havde han spurgt skibscomputeren om hvor hun var og den havde sagt hun var i hendes suite. Døren åbnede og han gik ind. "Hej i to" kom det fra roligt fra Yoga, der ikke havde lagt mærke til noget specielt endnu. Hvad siger i til jeg tager Ela med til wookieres planet. Daver svarede hurtigt. "God ide." uden at tænke sig om. Men Yrla sagde samtidig. "Nej dum ide, vi ved jo ikke hvornår kejseren kommer." "Altså, er det en god eller dum ide." svarede Yoga forvirret. Han fik øje på Daver´s lyssværd inde under sofabordet. Han tænkte --nu skal jeg vise ham, hvad træning jeg har fået af tvillingerne.-- Han koncentrerede sig om Lyssværdet og havde det kort tid efter i hånden. Daver spættede og sagde hurtigt. Det er en god ide, der kan du træne og samtidig hente noget friskt frugt, med tilbage til os. Jeg har forresten en god ven, der er wookie jeg kan give dig Trænummeret til. Hans kone laver fantastiske kødfarsboller, og dem kunne jeg også tænke mig at få et par stykker af. I det samme blev Daver situation værre, for udenfor stod nu Kinane med deres frokost.

Kinane var blevet bedt om at hente frisk frugt af Yrla over intercommen, han var nu lige ud for hendes dør. Der sjovt nok allerede var åben, så Kinane gik ind af den stadig åbne dør. Og forsatte ind med bakken og satte den på bordet. Da han vendte sig om, fik han øje på noget som han ellers kun havde set på enkelte barer, hvor Daver havde taget ham med for selskabets skyld.

"Kinane." råbte Yoga og skyndte sig over til robotten. Forbi Daver, der stod for paf til at gøre noget.

Men i sidste øjeblik, opdagede Yrla. At robotten stod og stirrede ned på hendes bryst, hun fik vendt sig om og stoppede hurtigt sit bryst tilbage i BH´en. --Utroligt.-- Tænkte hun, --hvordan opdagede jeg ikke at den var fri.-- Hun sagde så "Ja, jeg tror Ela ville blive glad for en tur sammen med dig. Jeg kan få Naldo til at flyve jer af sted i en krydser, så kan i nå tilbage inden i morgen eftermiddag." "Fedt nok, jeg skynder mig ind til hende og siger det med det samme." svarede Yoga og skyndte sig ud af døren stadig med Daver´s Lyssværd i hånden. Hun og Daver åndet lettet op, da Yoga forsvandt igen.

På vejen over til Lady Ela, kom Yoga i tanker om Lyssværdet og skyndte sig tilbage. Han bankede igen på døren, som var nu lukket igen. Han hørte dem inde fra rummet. Det er Yoga igen, hurtigt tag dem på igen. Der blev skramlet rundt igen og Yoga tænkte. --Hvad laver de dog derinde?-- og kom i tanker om han havde jo kraften. Han kunne vel bare kigge igennem døren, som han havde lært af Josan og Janin. Men i det samme blev døren åbnet og Daver stod i indgangen og greb ud efter sit Lyssværd og sagde. "Vi har lidt travlt med planlægningen af slaget, så smut du bare med Ela. Men kontakt os lige med intercommen, når i er klar." Yoga glemte alt om sin sidste tanke, for nu havde tanken. Om ham og Ela alene, fuldstændigt overrumplet ham.

Lady Ela stod senere med Naldo og den søde Yoga. Foran en piratkrydser, klar til at hente nye forsyninger til dem. Hun godt bruge en dag væk, fra dette faldefærdige slagskib og ud i solen. Og en dag på wookiernes planet, var bestemt lige det der manglede. De gik ombord og fløj af sted. De ville ankomme senere den nat, så de måtte hellere prøve at få lidt søvn. Hvis de skulle kunne, holde sig vågne på planeten. Hun var dog ikke særligt træt og faldt i snak med Yoga et par timer. Han fortalte om hvordan det var at være Jedi og om Jedirådet´s forbindelse til kejseren. Han forklarede hende, at det var kun fordi kejseren havde genetableret Rådet. At der overhovedet var nogen jedier igen, og det var derfor, de skulle adlyde kejserens ordre. Dog var der mange jedier der ikke brød sig om denne idé, da den stred imod Jediernes æreskodeks. De adlød kun Medikloriderne, som var i blodet på alt levende. Yoga havde forsat en envejs samtale i en time, da hun endelig taknemmeligt faldt i søvn af kedsomhed.

Yoga kunne ikke sove, men satte sig ind til Naldo i det lille cockpit. Naldo fniste af ham og sagde. "Er du virkelig så kedelig? At du kan tale en kvinde i søvn. Det må jeg nok sige, det er talent." Yoga svarede tilbage. "Ja, åbentbart" og slog let til Naldo´s skulder. "Jeg kan ikke finde ud af, hvordan jeg skal sige til hende, at jeg elsker hende. Naldo grinte igen. "Det kan også være svært, for selv den bedste. Det eneste råd jeg kan give dig, er tag det med ro hvis du er glad for hende og lyt til hvad hun siger. Kan du det, kan du få hvem som helst, i hele universet. Yoga kiggede på Naldo og svarede. "Hvem som helst, jeg ønsker kun hende." Naldo fortsatte med at fortælle om sin første gang. Og om hvordan han ikke havde hørt efter og var blevet droppet, blot en dag efter de begyndte at være sammen. Yoga var ikke i humør til mere snak om kærlighed og spurgte så om ikke han kunne lære at flyve krydseren. Naldo forstod ham og gav sig til at forklare. Yoga døsede efter et par minutter hen, nu kendte han også til kedsomhed.

14 December.

Yoga vågnede, ved at Ela stod og ruskede hårdt i ham.
"Yoga se! Yoga se!" Sagde hun højt. Han så det skam godt, men der var vel ingen grund til, at han skulle vækkes bare for det.
De var nået til planeten Wookieland. Det var stor grøn og meget frodig planet. 5 små fly, kom ud fra dens atmosfæren og fløj imod dem. "Nåhh sjå, hva har vi her? sagde Naldo leende. Naldo sad med en tom flaske rum og begyndte at synge. Yoga kunne godt høre at Naldo var i alt for godt humør til at flyve så han bad ham om, at han nok skulle tage styring.
"Nej tjak, skal nok klare de små "Oppe-tister-mister." Han lo igen. "HA HA HA... Oppe-tister-mister" Yoga så ingen anden udvej, han brugte det Jedi-tanke trick som Josan og Janin havde lært ham. "Du skal tisse nu Naldo." Sagde han, med en stemme der skramte ham selv. Naldo tabte flasken og sagde så. "Ihhh altså, je schal tjise nu. Naldo sprang op af sædet og ledte efter toilettet. Yoga bad Ela, om at føre ham vej. Ela forstod godt hvorfor, de nok ikke burde lade Naldo flyve dem videre. Heldigvis var der ikke langt til toilettet og Naldo trak bukserne ned og tog med håndfladen af på væggen, da han var ved at falde. Ela lukkede hurtigt efter ham. hun skyndte sig at sætte en lås på døren, og gik hurtigt tilbage til Yoga. Yoga, havde nu fået stoppet krydseren. Han bad hende åbne en kanal, til wookie skibende. Hun kiggede rundt, på de mange blikende knapper i cockpittet. Hun kunne dog ikke lige se, hvad for en der var radioen. "Hvilken en?" Spurgte hun Yoga om, han tænkte sig om, men kunne ikke selv lige huske hvad Naldo havde lært ham. Det løste sig selv for Yoga og Ela, da en stemme sagde. "Velkommen til Wookieland, følg venligst efter." Yoga trykkede uden at tænke over det på svarknappen. "Tak." sagde han, og fortsatte. "Vi kommer efter forsyninger og lidt selskab, med venner´s venner." "Har de et trænummer Hr.?" blev der spurgt tilbage. "Ja." svarede Yoga, og gav dem nummeret. Der er de heldig Hr. Der er det stadig lyst, et par timer endnu. De 5 fly fløj imod solsiden af planeten, et stykke væk fra hvor de var kommet fra. Yoga fulgte efter, han skulle dog lige vende sig til styresystemet. Og fløj først lidt hurtigt og så lidt for langsomt. Indtil han kom i tanker om de 3 plader ved fødderne. De skulle bruges til at styre, fart og flabs på. Han fik hurtigt alt under kontrol, men bekymrede sig stadig lidt over. Hvad han skulle gøre ved landingen. Ude fra toilettet, hørte de nu Naldo være møgsur og ruske i døren, der jo var låst udefra. "Mytterytteri bjetuder kjøle... haling... ved piraslov, at i lige er klaaar ovser det." Et stort bump og et lille vræl kom derinde fra. Men Naldo sagde ikke mere, han var faldet i søvn.

Daver lå i sengen sammen med Yrla og holdt sig for næsen. Hendes ånde var en blanding af cigar og rum. Hun sov trygt og han ville ikke vække hende. Så Daver gik ud i bad. Det havde været en uforglemmelig nat, for Daver. Men han var stadig flov over nogen af de ting, de havde lavet. Det var ikke ligefrem Jedi-træning, men det var mindst lige så udmattede. Daver begyndte at nynne, en ting han havde gjort i badet, lige siden han var lille.

Sithmas sad ved hans morgenbord og kunne ikke få meget ned. Det var en kedelig omgang sjask, med overmodne frugter og genbrugt vand. Der var blevet serveret ham og der var ikke noget bedre ombord. Desværre ville der gå et par dage, inden han ville få noget godt igen. Han overvejede at henrette kokken, men vidste det var tidspilde. I stedet beordrede han en eskadron. Om at tage til wookieland, for at hente noget frisk mad til hæren og ham selv.

Yoga landende med besvær krydseren, på en kæmpe platform i trætoppen af et kæmpe træ. Som han havde fået anvist var med deres nummer. Der stod de 2 wookier fra hans drøm, men han sagde ikke noget om det til Ela.
"Vi har ventet på jer." Sagde den ene, da de endelig havde fået åbnet lugen ud til. "Tak." Sagde Lady Ela glad, og trak dybt vejret ind. Det var en frisk lugt af muld og blomster, der kom hende i møde. Hun lo og hoppede ned på platformen. Yoga der kom ud efter hende, hoppede også ned. "Gud, hvor er her smukt." Sagde Ela til dem og kiggede forundret rundt. Yoga nikkede og gav hende ret, her var virkeligt smukt han løb ud til enden af platformen for at se ned, men ønskede bagefter. At han havde ladet være. For de var godt stadig en kilometer oppe i luften og han kunne ikke se bunden af skoven for den dis, der lå godt 400 meter under dem. Ela gav den ene af dem nøglen til toilettet og bad hende om at hente deres Pilot. Den anden wookie kom med en typisk wookielyd, men den forstod Ela ikke. Så lagde hun mærke til den første, havde en boks om halsen. "Ahhh." Sagde hun så. "Det var derfor, jeg forstod dig og pegede på boksen. Det må være en universal oversætter, dem har jeg godt set før i et magasin. Yoga var kommet tilbage fra kanten af og stod nu ved siden af den høje wookie med universal oversætter på. --Det var sjovt.-- Tænkte han. --I drømmen havde wookierne, været mindre.-- Wookien lagde sin lab oven på hovedet af Yoga og ruskede ham blidt i håret. "Jeg har hørt meget om dig Yoga." Sagde den så og fortsatte. "Jeg har faktisk et billede af dig og din mester sammen, fra dengang du var blot syv år. Mit navn er Sunny, men bliver bare kaldt Sun af de fleste." Hans pels dragt, var helt gul og skinnede ren. Så Ela og Yoga forstod godt hvorfor folk ville kalde ham Sun. "Det der." Sagde Sun og pegede på den anden wookie. Der nu stod nedenfor krydseren, med den fordrukne Naldo over skuldren. "Er min kone, og bare vent til senere, så skal i møde mine børn. Han førte dem over til en elevator i siden af platformen, vi skal nok stå yderst sagde den så og kvinden gik ind først efterfulgt af Sun. Kom bare sagde sun med et smil, den kan sagtens bære 5 voksne wookier. Men Yoga havde nu sine tvivler afligevel. Den var lavet af rent træ og lianer og trætrisser. Der var ingen motorer til at få dem op og ned, det skulle gøres ved håndkraft. Nu forstod Yoga hvorfor Wookier kunne trække arme og ben af et menneske. Han var taknemmelig, for de 2 wookier stod yderst. Da de stille, men sikkert blev firret godt 200 meter ned, fra det tårnhøje træ. De stoppede ud fra en gangbro der førte op til træhytter, der sad på ydersiden af det kæmpe træ. "Her skal vi af." sagde Sun og kvinden brølede højt. Hun smilte men Ela var skræmt og stod med armene om Yoga, der automatisk havde taget sine om hende for at beskytte hende. "Ja forstår jer godt." spøgte Sun med. "Hun skrammer også mig en gang imellem." Kvinden tog hårdt fat i ham og puffede så, stadig med Naldo dinglende fra skulderen. Til Yoga, som stod foran hende. Han trådte tilbage, med et skidt og stod nu på landgangsbroen. Han fik Ela med ind på broen og gik derefter med hende, hånd til hånds op af det halv stejle træværk. De store wookier fulgte derefter med. Sun indstuerede dem i, hvilken vej de skulle. For det var et stort virvar, af gangbroen der delte sig op i mange dele undervejs. "Og så til højre ved næste passage." Sagde Sun til slut. "Så er vi der. Kom inden for og få lidt mad, i må være sultne efter jeres flyvetur." De var begge udmattede, efter deres tur rundt om og op ad træerne. De var nu i et træ, der lå godt 5 træer fra hvor de landede. Men bare for at komme dertil, havde de gået i godt en time. Sun, der nu bar på levende sprællende Naldo, satte forsigtigt Naldo ned. Naldo var en smule mere ædru nu. Men var bestemt ikke glad, for at blive slæbt rundt som et tæppe. Råbte op, inden han havde fået øjnene op. "Hvor er jeg og hvem har kidnappet mig, jeg skal slå dig til plukfisk, skal jeg" "hik, glulp". Naldo havde åbnet øjnene og set, hvem der stod der foran ham og samtidig set hvor han stod. Han tog panisk fat i gelænderet, med begge hænder. Og hvinede højt. "Jeg er bange for højder, hvorfor lod i mig ikke bare være i skibet." De lo allesammen, undtagen Naldo.

15 December.

Yoga og Ela var stadig vågne, da Wookie familien gik i seng. De sad nu i deres stue og så på hinanden. "Hvad skal vi nu lave." Spurgte hun Yoga om, som svarede. "Jeg ved det ikke, men det har i hvert tilfælde ikke været som i min drøm." "I din drøm?" Ela forstod ham ikke. "Ja jeg havde en drøm om os to, svingede i lianer sammen med 2 wookie børn." Hun sukkede højt. "Ja det havde været sjovt at prøve men der er jo stadig tid til det kan nåes" Han smilede og tænkte. --Hun har jo ret, det kan stadig nåes inden vi skal af sted igen.-- "Ja klart." sagde han så. "Vi gør det når det bliver morgen. De skal sikkert i skole eller lignende så kan vi tage med dem." Hun svarede så. "Vi må nok se, om ikke vi kan sove lidt så.
Wookie moren eller Brunhilde som hun hed, havde redt en seng op indenfor og hængt en køje op udenfor. Yoga sagde. "Godnat" og gik ud til køjen, derfra kunne han se ind af de skoddeløse vinduer til wookie huset´s stue. Ela gik ud på toilettet og kom tilbage et par minutter efter med løst hængende hår, og med sit tøj i farmen. Hun havde heldigvis for Yoga, ikke tænkt over han kunne se ind fra hvor køjen var hængt. Og da det var mørkt udenfor, kunne hun derfor ikke se hans begærende øjne. Hun stod der i lyset fra to starinlys og så flot ud iført så godt som ingenting. Alt hun havde på, var et par små trusser i pink. Han vendte sig om, da han begyndte at føle sit hjerteslag overstige de 180 slag i minuttet.
Hun pustede de 2 lys ud og gik i seng. Men ingen af dem sov meget den nat på wookieplaneten, Yoga tænkte på Ela og hun tænkte på ham. Og på de ting, som han havde sagt til hende.

Daver og Yrla havde ikke kunne skjule deres affære mere end en dag og hver gang han nu kom ind i et nyt rum, var det som om en eller anden havde slukket for lyden. Daver undrede sig over det, til at starte med. Men det var først da Gunner Før, kom over til ham og spurgte om hun var god i sengen, at han forstod stilheden. Til Gunner havde han slået det hen som en løgn, men det stod som med blæk i panden på ham, at det var ham som løj. Gunner havde taget ham på skulderen og sagde så. "Vi er dig alle, dybt taknemmelige. Aldrig før har en været modig nok, til at ligefrem gå i seng med hundjævlen før. Og nu går hun rundt med et stort smil hele tiden, det kan kun betyde hun er tilfreds. Og når hun er tilfreds bliver der ikke nær så meget at lave for os, ingen øvelser og ingen lig i kommandocentralen." Daver grinte højt. "Sker det da ofte?" svarede han så. Gunner svarede igen. "Nej ikke så tit, men det kan hænde for selv den mindste forseelse." Daver var chokeret og sagde så. "Mener du hun slår folk ihjel, bare fordi de eventuelt taber en spand vand på gulvet ved et uheld?" "Nej, Nej, mere hvis en eller anden kommer til at grine af hende, eller hvis en person stjæler fra en anden om bord." Gunner trak lidt i land med sin sidste udtagelse og sagde så. "Men det finder du nok ud af senere. Er i hvert tilfælde, glad for at hun er glad." Daver gik ned til Yrla´s Suite. "Vi kan godt offentliggøre vores forhold, alle om bord kender til det allerede." Daver sagde det lavt, da han igen lå med hovedet i hendes bløde skød. "Hvad for noget?" Sagde hun olmt. "Ja." Svarede Daver forsigtigt og fortsatte. "De er alle glade på vores vegne, og ønsker os held og lykke sammen." Han forsøgte sig at ende sætningen med "Skat" Bare for at se hvordan det lød. Men hun var for sur til at svare. I stedet tog hun fat om hans hoved, og førte sine læber ned til hans og småbed i dem. Hun smilede skævt og sagde så. "Jeg tror du har været slem og trænger til lidt afstrafning. Hun grinte højt. Og Daver fik nu en ikke særlig kærlig behandling.

Kinane havde et par dage før været nede i maddepot rum nummer 4. Og havde ikke mødt nogen mand, men i stedet fundet en hologramradio. Han havde været meget nysgerrig og taget den med op i køkkenet. Han gik nu rundt og overvejede sine muligheder. Han kunne enten tænde for den, lade den være eller gå til Yrla og Daver med den. Han valgte plan A. Kinane trykkede forsigtigt på knappen hvorpå der stod ON. Et blå lys skinnede ud i rummet og samlede sig derefter i en tynd kegle hvor der stod en kutteklæt person med ryggen til ham. Han gik over foran den og der stod Kokken og smilede. "Hej Kinane, forstår du ønsker min hjælp og den vil jeg give dig." Hologramet trak en lille cylinder op af sin kåbe og sagde så. "Det her er et lyssværd. Når du er færdig med din træning, vil du være i stand til selv at lave sådan et her. Lad os begynder med hvorfor jeg ønsker at hjælpe dig." Kinane vidste ikke hvad han skulle sige, så lyttede i stedet til Darken. Darken forklarede hurtigt grundreglerne for en Jedi til ham, men dem var han allerede indforstået med. Da Darken så sagde. "Dem skal du glemme alt om, ønsker du at blive stærk. Må du være ligeglad med alle andre end dig selv, kun på den måde vil du blive uovervindelig. Darken fortsatte i lang tid, så lang tid at Kinane glemte alt om sine pligter. En banken på døren indtil køkkenet fik han ud af en slags trance som Darken´s hologram havde bragt ham i. Han slukkede hologrammet og stilede det væk under et bord. Han skyndte sig over til døren og åbnede den. Der stod Yrla og 3 sultne pirater og så ikke særligt glade ud. Yrla tordnede "Du er over en time forsinket med maden og som det ser ud nu, er du ingengang gået i gang endnu." Kinane svarede roligt. "Jeg vil ikke være kok her længere." Yrla trak sin Laserpistol hurtigere end øjet kunne se, men på en eller anden måde stod Kinane nu med pistolen og sigtede på hende. Han sagde igen. "Jeg ønsker ikke at følge dine ordre længere forstået?." Yrla trådte et skridt tilbage og tumlede ind i de pirater der stod bag hende. "Ja det er så i orden." sagde hun forskrækket. Kinane lagde pistolen på køkkenbordet og bad dem gå igen. Yrla der ikke anede hvad hun nu skulle gøre spurgte så. Hvem skal vi nu få til at lave vores mad? Yoga svarede ligegyldigt. "Irene, hun er god til det Yrla." En pirat bag Yrla fniste og Yrla vendte sig lynsnart om og rakte per automatik ud efter sin pistol, der nu ikke længere sad i sit hylster. Hun var rasende, hvad var det for en måde hun blev behandlet på. Hun var jo piratprinsesse, men lige nu kunne hun ingengang få en robot til at følge ordre. "Find Irene" sagde hun surt til piraten der fniste. Han skyndte sig at gøre som hun sagde og forsvandt i en fart. Yrla og de 2 andre, gik også ud af spisehallen. Kinane tog fat i pistolen og hologram boksen og tog dem under armen, han gik med hurtige skridt. Et sted hen hvor han kunne være alene, først overvejede han et lagerrum. Men der ville nok komme for mange mennesker, så han valgte at gemme sig i Trinitums-kammeret. Dette kammer var et samlings punkt for de gauspartikler der blev skudt af. Og kun folk med særligt beskyttelses tøj kunne komme derind. Dog var der ikke meget plads til ham, men nok til at han uforstyrret, kunne lytte videre til Darken Fett. Og hvis en eller anden skulle skyde med gauskanonen, ville der ringe en alarmklokke inde i rummet godt 2 minutter inden skuddet, for det var så lang tid det tog at oplade partiklerne.

Yoga og Ela vågnede næsten samtidig. Ela vågnede med et skrig da en af Wookieungerne havde smidt vand i hovedet på hende. Og Yoga vågnede ved skriget og sprang ud af køjen og løb ind i huset. De 2 unger tudede af grin, og holdt sig for maven af smerte. Yoga så nu hvorfor de grinte og måtte holde sig for munden. Hun stod der stadig så godt som nøgen og holdt sig for brysterne, ungerne havde jo samtidig trukket lagnet af hende. Hun kiggede efter lagnet, men en af ungerne løb af sted med det. hun vendte hurtigt ryggen til Yoga, da han kom ind. Hendes tøj var også væk og der var ingen tæpper i nærheden. Hun råbte op. "Giv mig mit tøj tilbage, i forpulede møgunger." Det får du ikke på den måde." Fniste Yoga og gav sig til at jage Wookieungen med lagnet. Den anden wookie unge stod bare og kiggede uskyldigt på hende med en tom kande på ryggen. Ela kiggede efter sit tøj rundt om i huset, men kunne ikke finde det. Og Sun og Brunhilde var ikke hjemme, så der var ingen kære mor. Hun fandt et flot stykke stof i forældrenes værelse og bandt det om sig. Yoga løb alt hvad han kunne ud efter ungen med lagnet. Ungen var løbet forbi ham ved døren og udenfor. Der så Yoga hendes tøj, det var smidt op omkring forskellige små grene der stak ud fra træet´s stamme. Hendes bukser hang ca. 3 meter oppe og havde det ikke været for hans Jedi træning, havde han aldrig fået dem ned. Han fik også hurtigt fat i hendes BH. Men kom til at rive hendes bluse i stykker, da han skulle have fat i den.